BRANDT FORLÆNGER OG FORTSÆTTER SOM CHEFTRÆNER FOR DAMESENIOR

Jyderup Boldklub
11. jan. 2024

BRANDT FORLÆNGER OG FORTSÆTTER SOM CHEFTRÆNER FOR DAMESENIOR

Det er blevet tid til endnu en dejlig nyhed, og i denne omgang er det klubbens dameseniorhold, som fortsat får fornøjelsen af deres cheftræner i yderligere to år. Michael Brandt har nemlig forlænget aftalen til og med 2025.

Vi har fået en kommentar fra manden ham selv:

"Det er med stor glæde at jeg forlænger min kontrakt som træner for JBK's dameseniorhold. Gennem min tid med holdet har vi oplevet utallige udfordringer og triumfer både på og uden for banen. Disse oplevelser har ikke kun styrket os som et team, men også beriget os på et personligt plan.

Jeg har haft den unikke mulighed for at være en del af en rejse, hvor vi sammen har skabt dybe personlige bånd og et sammenhold, som jeg syntes er fundamentet for vores succes. Min passion for spillerne, relationerne og for udviklingen af holdet og hver enkelt spiller både individuelt og som en del af vores team, er stadig lige så stærk som den dag, jeg startede.

Med ups and downs i livet, så tanker jeg stadig god energi til hver (de fleste) træning med damesenior - Derfor; 2 more years!

Jeg vil samtidig gerne udtrykke min taknemmelighed for mit samarbejde med Brian, som desværre slutter her til sæsonstart. Du har været en stor støtte, tak for det! Kom så, piger!"

Formand Marthine Dahl udtaler om forlængelsen med Brandt:

” Michael er dygtig, kompetent og meget vellidt – og derfor er han det helt rigtige match til vores kvindeseniorhold og af samme grund er jeg meget glad for, at vi er blevet enige om, at Michael fortsætter som kvindeseniortræner de næste 2 år.

Michael har et indgående kendskab til Jyderup Boldklub, og han er klubmand og ildsjæl til fingerspidserne, og derfor er han også fantastisk at have i trænerstaben.

Michael er ikke bange for at tænke ud af boksen – det gælder både I trænings øjemed og i forhold til det sociale omkring holdet. Jeg synes, at det er en kæmpe force – og det ved jeg, at kvinderne er meget enige i. Der er ALTID god stemning og højt humør omkring kvindesenior – uanset om man møder dem i klubhuset eller på træningsbanen. Det er i høj grad Michaels fortjeneste. På sidelinjen er han engageret og passioneret, og har virkelig rykket vores kvindeseniorhold. Det er fantastisk at følge dem.

Brian Grønkjær har i efteråret været Michaels assistenttræner og har i denne omgang valgt ikke fortsætte.

Jeg vil gerne takke Brian mange gange for hans store indsats omkring kvindesenior. Du har virkelig gået til opgaven med alt hvad du har, og har været en fantastisk sparringspartner for Michael. Du har været dedikeret og man har virkelig kunne mærke, at du brændte for det – så mange tak for det.

Jeg ved, at med dig, Brian, så er det ikke et farvel til Jyderup Boldklub, men på gensyn.”

Damesenior har ligesom herresenior opstart den 10. februar 2024 og vi glæder os til at se damernes fortsatte udvikling.

FORZA JBK! 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner