​Bordtennis Jul på Vestegnen

HGI Bordtennis
20. dec. 2022

Hillerød GI Bordtennisklub har tradition for at sende spillere afsted til Vestegnen op mod jul, og i år var ingen undtagelse, selvom vi kunne have været mange flere afsted. 
 
I år blev det i den bedste doublerække at vi fik størst succes, og endte øverst på podiet. Læs mere om dette nedenfor, og se også nederst i klubnyheden hvilke mesterskaber/stævner der er lige på trapperne. 
 
SINGLERÆKKER PÅ VESTEGNEN: 
 

Efter en hård start på weekenden, spillede Hans Laursen sig op direkte fra puljen og i B-slutspillets semifinale, hvilket blev til en fin 3. plads i Senior 5. 
 
Senior 6 blev en rigtig ‘Hillerød’ række. I A-slutspillet spillede Michael Kastberg og Ole Nørgaard sig begge flot helt til semifinalerne, som dog blev endestationen for vores spillere. I stedet blev det en tidligere Hillerød spiller, Rikke Christiansen fra Dalby, der smuttede med guldet foran øjnene af Michael. Hans spillede sig i denne række i B finalen hvor han kæmpede sig igennem fem sæt inden sit nederlag, også her til en tidligere Hillerød spiller, Ayad Khalib (nu Amager). Michael holdt som altid humøret højt....


 
Hos ungdomsspillerne spillede Ruben Knudsen sig til en 5. plads i Ungdom 2’s B-slutspil. Det samme gjorde Sander Derkx i Ungdom 5, hvor Mikkel Holm tog sig af 2. pladsen også i B-slutspillet. 
 
Ungdom A blev til gengæld Rubens succesrække idet han her kæmpede sig hele vejen til A-finalen, hvor det dog blev til et nederlag, men flot præstation og vigtig kamperfaring. I samme række nåede Ludvig Kragh 1/8-del i B-slutspillet hvor sidste sæt blev tabt så tæt som 11-13. 


 
Ruben viste også tænder i Ungdom D hvor han stærkt vandt B-finalen mod Ali Oman Al-Hilm (Frederiksberg BTK) i et brag af en finale (13/11,9/11,7/11,11/6,11/8). Her blev endestationen 1/8-del i B-slutspillet for Alexander Gammelbo som ellers havde vist mentalt overskud, og vundet en femsætskamp i puljen. 


Både Mikkel og Valdemar Kragh spillede sig videre fra puljerne i Ungdom B, hvor de landede i henholdsvis A- og B-slutspillene. Mikkel nåede A-kvartfinalen mens Valdemar kæmpede sig i semi og endte derved som nr. 3 i B-slutspillet. 
 
DOUBLERÆKKER PÅ VESTEGNEN: 
 


I doublernes Åben 2 hyggede Mikkel og Sander sig som makkere i en 1/8-del som desværre endte med tætte sætnederlag 10-12, 10-12. Lige så tæt blev det desværre ikke for Mikkel i Åben A Double, hvor han havde
allieret sig med Valdemar Kragh, og endestationen også her blev 1/8-del finalen. I Åben B Double nåede de ¼-finalen.
 
 


I Åben A fik Hillerød GI Bordtennisklub til gengæld sin største sejr, idet Albert Wolfsberg og William Beck brillerede i rækken, og vandt sikkert 11/3,11/
5 over Victor Bartholomæussen/
Jonathan Blom (Frederiksberg BTK). Tillykke med guldet. 
 
På klubbens vegne vil vi gerne takke de spillere og forældre der lagde billederne op i HGI Hillerød Bordtennisklubs Facebooktråd under stævnet. Det er nu nogle af disse billeder som du kan have fornøjelsen af at se i denne klubnyhed. Se det er klubånd, at dele oplevelser fra stævnerne med alle klubbens medlemmer.


 
Se Facebooktråd med fotos fra LØRDAG 
 
Se Facebooktråd med fotos fra SØNDAG 
 
Se alle resultater fra Vestegnens Julestævne HER 
 
 
 
KOMMENDE STÆVNEMULIGHEDER 
 
Føler du dig helt fortrolig med at spille kampe, og er frisk på flere udfordringer er der flere mulige stævner som du bør overveje, og tilmelde dig til allerede nu (spørg din træner hvis du er i tvivl om stævnerne er noget for dig).  
 
Østdanske Mesterskaber - ØM Ungdom/Senior/Veteran i Taastrup 14. - 15. januar  
 
Et stort stævne, men med niveauer til alle aldersgrupper og niveauer – vil du udfordre dig selv, og opleve stemningen til et større mesterskab, så læs mere i Klubnyheden HER. 
 
TILMELDINGSLINK ØM UNGDOM/SENIOR/VETERAN 
 
Ungdomsstævne 3 - På hjemmebane i Royal Stage 28. januar  
 
Ungdomsstævnerne er niveauet over Begynderstævnerne, hvor du vil komme til at spille kampe bedst af fem sæt. Vi håber at flest mulige Hillerød spillere vil tilmelde sig når vi selv er arrangører. 
 
TILMELDINGSLINK UNGDOMSSTÆVNE 
 
Obs! Begge stævner kræver at du har fået indløst en spillerlicens, men har du allerede spillet Begynder-, Ungdomsstævne eller anden type stævne, så HAR vi indløst licens for dig. 
Ønsker du at deltage, men har endnu ikke fået en licens på Bordtennisportalen, kan du finde kontaktinfo på vores Stævneside HER. 
 
JULELEJR  
Er du frisk på at bedre dit spil i juledagene, kan du også tilmelde dig Hillerød GI Bordtennisklubs JULELEJR. Læs mere i klubnyheden HER. 

MED ØNSKET OM EN RIGTIG GLÆDELIG BORDTENNIS JUL.....


 
 
 
 
AF: Louis de Voss

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner