Bestyrelsens Jule og Nytårshilsen 2026

Peder Most Garden
5. jan. 2026

Kære alle mostere

Så har krudtrøgen lagt sig, og vi vil gerne ønske jer alle et godt nytår. Tak for 2025, der som altid har været et aktivt år og samtidig et år med op – og nedture. Ligesom i ”det virkelige liv”, hvor der også af og til er brug for at holde modet oppe. Vi oplever, at nogle af medlemmerne prioriterer uddannelse og andre fritidsinteresser, hvilket selvfølgelig er forståeligt, men aldrig så sjovt for garden. Så aktuelt er de spillende korps små, men vi satser på at lande med skindet på næsen, så vi fortsat kan spille til gardens faste jobs, byture o.a.

Senest spillede BB og Helle Christiansen som dirigent et brag af en julekoncert med Luciaoptog og tværfløjtetrio, og det var en fantastisk eftermiddag i Sct. Nicolai Kirke.

Vores fødekæde er stabil, og det er så dejligt at se, at nogle af eleverne så småt er klar til at rykke op og spille med i mindre omfang i TBK og BB.

Vi ser frem til at tage hul på 2026, der jo er DM år. Det ligger altid i uge 27 i lige år, og vi håber på at deltage med JTBK, JBB og TBK.

Det er en af de store begivenheder i garderverdenen: et festfyrværkeri af 4 dage med musik, fælles indmarch på stadion, tattoo, flotte uniformer, sjove indslag og ikke mindst en helt unik stemning af fællesskab.

Vi glæder os som altid, men allerede her i januar deltager vi i ”Musik og Fis” i Nyborg og ”Spil med Prinsen” på Svendborg Gymnasium. ”Musik og Fis” er en gammel tradition, og vi spiller med Prinsen for 3. gang, så det er vist også ved at blive en tradition.

Byturene her i foråret ligger klar i holdsport kalenderen om få dage, og lidt senere på foråret ligger øveweekends og ad hoc arrangementer.

Så kære alle: støt op om vores dejlige Peder Most garde, der giver os så mange fede oplevelser. Kom til prøverne, undervisningen og arrangementerne. Det får garden til at leve, og det er dér, fællesskabet opstår og cementeres: når I mødes, spiller, øver, marcherer, griner, hygger og er Peder Mostere sammen.

Nytårshilsner fra bestyrelsen

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt