Andelskassen i Risskov bliver ny hovedpartner i HEI Håndbold

HEI Håndbold
12. aug. 2026

Det nye partnerskab skal styrke fællesskabet, udvikle klubben og skabe endnu bedre rammer for håndboldspillere, trænere og frivillige i lokalområdet.

Med hovedpartnerskabet ønsker HEI Håndbold og Andelskassen i Risskov at styrke fællesskabet omkring håndbolden og skabe gode oplevelser for medlemmer, frivillige og familier i og omkring Skæringhallen.

For HEI Håndbold er samarbejdet med en lokal aktør et naturligt match, og som en del af partnerskabet kommer Andelskassen blandt andet på ryggen af klubbens spilletrøjer fra de yngste spillere til seniorholdene.

“Et hovedpartnerskab med Andelskassen får en enorm betydning for HEI Håndbold. Det giver os mulighed for at investere i nye spilletrøjer til hele klubben, så vores mere end 400 spillere kan repræsentere HEI Håndbold med en fælles identitet og samtidig synliggøre vores stærke samarbejde med Andelskassen,“ siger Thomas Munkholm, formand i HEI Håndbold og fortsætter ”Vi ser ikke blot Andelskassen som vores hovedpartner, men som en vigtig samarbejdspartner, der er med til at udvikle klubben og styrke fællesskabet omkring håndbolden. Sammen kan vi skabe endnu bedre oplevelser for vores medlemmer, frivillige og de mange familier, der hver uge er en del af livet i og omkring Skæringhallen. Vi er stolte af at kunne indgå et hovedpartnerskab med en lokal aktør, der deler vores ambition om at udvikle både mennesker og fællesskaber.”

Udover nye trøjer giver partnerskabet mulighed for at investere i uddannelse og kompetenceudvikling af klubbens trænere, så børn, unge og seniorer fortsat mødes af dygtige og engagerede trænere i hverdagen.

Fælles værdier danner grundlag for partnerskabet

I Andelskassen i Risskov er centerdirektør Jane Ankjær Nielsen stolt over det nye samarbejde. Hun ser mange fællestræk mellem bankens og klubbens værdier, og som tidligere håndboldspiller ved Jane selv, hvilken betydning en lokal klub kan have for både sammenhold, udvikling og fællesskab på tværs af alder og niveau.

”HEI Håndbold er en klub, som mange kender og har en relation til. Den spiller en vigtig rolle i lokalområdet og skaber fællesskaber for både børn, unge og voksne. I Andelskassen tror vi på værdien af stærke relationer og på at være tæt på de mennesker og lokalsamfund, vi er en del af. Derfor giver det god mening for os at bakke op om HEI Håndbold og bidrage til, at der fortsat er gode rammer for både idræt og fællesskab,” siger Jane Ankjær Nielsen.

Det nye partnerskab bliver synligt allerede ved HEI Elite Cup den 21.-23. august, hvor Andelskassen vil være repræsenteret på hjælpertrøjerne under stævnet i den lokale hal.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt