AB udvider partnerkredsen: Velkommen til Unisport og JBC VVS

Akademisk Boldklub
3. dec. 2025

Akademisk Boldklub fortsætter den stærke kommercielle udvikling og kan nu præsentere to nye samarbejdspartnere, der fremover vil være synlige på AB’s anlæg og en del af klubbens voksende erhvervsnetværk.

Denne gang byder vi varmt velkommen til Unisport og JBC VVS – to virksomheder med hver deres stærke profil, men med fælles værdier om kvalitet, professionalisme og stærke relationer.

Unisport

Unisport er en af verdens førende forhandlere af fodboldstøvler, fodboldtrøjer og andet fodboldudstyr. Baseret i København har Unisport siden 1995 serviceret fodboldspillere, fans og klubber verden over.

Med flagship-butikker i hjertet af Paris, central København og Stockholm, og lokale webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig, er Unisport en global spiller med stærke rødder i Skandinavien.
Unisport er desuden tilgængelig i resten af verden via unisportstore.com og har gennem årene skabt en position som en af sportens mest ikoniske og innovative retail-aktører.

JBC VVS

Kvalitetsløsninger til privat og erhverv
JBC VVS leverer fagligt stærke løsninger til både private og erhverv – uanset om opgaven handler om installation, reparation eller vedligeholdelse.
Med faglig stolthed, punktlighed og sans for detaljer sikrer virksomheden, at arbejdet bliver gjort rigtigt første gang. Her er gennemsigtighed og fair priser en selvfølge, og kvaliteten går man aldrig på kompromis med.
Hos JBC VVS får kunderne personlig service, hurtig respons og løsninger, der holder.


Styrkede rammer – stærkere fællesskab

Partnerskaber som disse er en vigtig del af AB's strategi for at skabe bedre rammer for alle klubbens medlemmer – fra de yngste til de mest erfarne. Samtidig er de med til at bygge bro mellem klubben og erhvervslivet, så endnu flere kan bidrage til fællesskabet omkring AB.

Vi glæder os til samarbejdet med både Unisport og JBC VVS og til at præsentere flere partnere i den kommende tid.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt