AB starter efteråret med fuld aktivitet og nyopfrisket anlæg

Akademisk Boldklub
13. aug. 2025

Sommerferien er slut, og de fire afdelinger i AB – fodbold, håndbold, cricket og tennis – er i fuld gang igen. Det betyder masser af liv på anlægget fra morgen til aften, når træninger, kampe og andre aktiviteter fylder baner, hallen og vores øvrige faciliteter.

Mens mange medlemmer har nydt sommerpausen, har AB’s driftspersonale haft travlt med at gøre faciliteterne klar til den nye sæson. I det sydøstlige hjørne af hallen, ved kontorerne og omklædningen for 1. senior, er der installeret nye branddøre, og væggene er blevet pudset op, så de matcher resten af området. Derudover er både trappevæg og logovæg blevet malet, gulvene har fået en frisk omgang maling, og fodboldbanerne er blevet topdresset, så de står skarpt til efterårets kampe. Også udenfor er der sket forbedringer – de store buske ved bane 1 er blevet beskåret, så vi er klar til at igangsætte et nyt projekt på området inden længe. Hvis du vil se en video af arbejdet, kan du finde den på klubbens Facebookside eller Instagram.

Med de mange aktiviteter følger også et fælles ansvar. Vi opfordrer alle til at tage hensyn til hinanden, så både medlemmer, gæster og personale får den bedst mulige oplevelse. Hos AB bygger vi alt, vi gør, på vores fem værdier: Ambitioner, Personlig udvikling, Respekt, Fællesskab og Glæde.

  • Ambitioner driver os til hele tiden at blive bedre – som spillere, trænere og som klub.

  • Personlig udvikling sikrer, at alle kan vokse både sportsligt og menneskeligt.

  • Respekt viser vi for hinanden, for spillet og for de faciliteter, vi deler.

  • Fællesskab er kernen i AB – her skaber vi relationer, der rækker langt ud over banen.

  • Glæde er grunden til, at vi møder op – vi skal have det sjovt, mens vi arbejder hårdt.

Sammen gør vi AB til et sted, hvor alle kan føle sig velkomne og stolte af at være en del af klubben.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt