AB’s U14-tennis i topform – klar til slutspillet!

Akademisk Boldklub
27. aug. 2025

AB’s U14-tennishold har haft en fantastisk sæson og er nu klar til slutspillet efter en imponerende indsats. Med kun 3 nederlag ud af hele 36 kampe har holdet vist stort overskud, flot spil og ægte holdånd på det blandede hold. Resultaterne betyder, at AB topper puljen og dermed går videre til kampen om medaljerne.

Lørdag den 6. september venter den helt store udfordring, når holdet spiller om guld i Hillerød. Her står AB over for Gladsaxe Tennisklub – et ægte lokalopgør, hvor der er garanti for spænding, fight og tenniskampe på højt niveau.

Holdkaptajn Kasper Ganer-Tolsøe roser spillerne for deres udvikling og indsats gennem hele sæsonen:

”Det er en utrolig flot præstation af hele holdet. De har trænet målrettet og løftet hinanden, og det ses tydeligt på resultaterne. Nu glæder vi os til at give den fuld gas i slutspillet.”

Der er altså al mulig grund til at bakke op om de unge AB-talenter, når guldkampene spilles i Hillerød lørdag d. 6. september.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt