AB’s Kulturudvalg på inspirationstur til Brøndby Stadion

Akademisk Boldklub
2. maj. 2025

AB har for nylig gen-tænkt Kulturudvalget med det formål at styrke fortællingen om klubbens stolte historie – og i går tog udvalget hul på arbejdet med en inspirationstur til Brøndby Stadion og Brøndbyernes IF’s amatørklub.

Dagen bød på en grundig rundvisning, hvor udvalget blev guidet rundt af to velkendte AB-ansigter med stor erfaring fra både elite- og breddefodbold: John Møller, tidligere sportschef i AB A/S og nuværende Head of Recruitment i Brøndby IF, samt Thomas Gram, tidligere fodboldformand i AB og i dag bestyrelsesmedlem i DBU Sjælland.

På programmet var en gennemgang af Brøndbys arbejde med at synliggøre klubbens historie – blandt andet gennem historiske fotovægge, udstilling af pokaler og særlige ærespladser for legender og nøglepersoner. Udvalget fik også et indblik i, hvordan amatørklubben arbejder med identitet og klubånd i egne lokaler.

”Det var utroligt inspirerende at se, hvordan Brøndby arbejder med historiefortælling og værdier i både det professionelle og frivillige miljø. Der er ingen tvivl om, at det styrker klubkulturen – og det er netop den slags tiltag, vi ønsker at bringe med os hjem til AB,” siger en repræsentant for Kulturudvalget.

Turen til Brøndby markerer første skridt i arbejdet med at skabe en stærkere visuel og kulturel forankring af AB’s historie på anlægget i Bagsværd. Målet er at udvikle en flot og vedkommende formidling, der både hylder fortiden og inspirerer fremtiden.

Har du en særlig idé eller viden om AB’s historie, som kunne bidrage til Kulturudvalgets arbejde, opfordres du til at tage kontakt – for kultur skaber vi sammen.

Kulturudvalget ligger under fodboldafdelingen, men de andre afdelinger - og deres bidrag til vores fælles historie - bliver selvfølgelig inddraget når konkrete tiltag er tættere på udførelse.

Kulturudvalget består af følgende: Thomas Gram, Kim Ragle, Torben 'Lubber' Knudsen, Martin Frost, Henning Kurland, Klaus Lykke og René Henriksen.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt