Velkommen i Gladsaxe Skøjteløber-Forening. Foreningen er drevet af en frivillig bestyrelse, så vi forventer at man som forældre deltager aktivt og bakker op om klubbens arrangementer.
Som medlem bedes man tilmelde/framelde til alle tilbudte træninger, konkurrencer, arrangementer og aktiviteter, så vi kan tilrettelægge dagene ud fra antal deltagere. På forhånd tak.
Sæsonen starter i midten af august/uge 33 og slutter med udgangen af marts/uge 13.
Bemærk at betalingen fortsætter fra sæson til sæson, medmindre man skriftligt har meldt sig ud af foreningen. Der trækkes ikke ordinært kontingent i skøjtehallens isfrie perioder (april, maj, juni, juli) medmindre man er tilmeldt forsommer hold.
Hvis du ikke længere ønsker at være medlem, kan du melde dig ud ved at skrive en mail til klubbens formand Berit på: blt@gsf-kunst.dk
Bemærk at der i klubbens love er en udmeldelsesfrist på 14 dage til en måneds udgang. Lovene kan ses på klubbens hjemmeside: GSF-kunst.dk
Du vil ikke få penge tilbage ved udmeldelse, så du skal selv være opmærksom på at melde dig ud til tiden.
Hvis du ikke aktivt har meldt dig ud, går vi ud fra at du stadig er medlem og derfor betaler kontingent.