​ Tak – og held og lykke, William! 

Odense Ishockey Klub
13. jun. 2025


Efter en stærk sæson i Odense siger OIK U18 farvel til William Sjöbeck, der nu tager næste skridt i sin ishockeyrejse – denne gang i USA.

I en hilsen takker William både sportschef og træner Johan Larmark, holdkammeraterne på U18 og hele organisationen i OIK for muligheden og de oplevelser, han har haft i klubben. Han beskriver tiden i Odense som både lærerig og sjov – en periode, han aldrig vil glemme.

Der var overvejelser om endnu en sæson i Odense, men desværre kunne det ikke lade sig gøre at finde en boligløsning, der passede.

Kort tid efter sæsonen var slut deltog William i et showcase i USA, og nu har han underskrevet kontrakt med WBS Knights i Pennsylvania, lige uden for New York. Planen er, at William får masser af spilletid i PREMIER-ligaen og på sigt tager skridtet op i NCDC.

William rejser i starten af august, og vi glæder os til at følge hans udvikling på afstand.

På vegne af hele klubben ønsker vi ham alt det bedste fremover – og vi håber, vores veje krydses igen en dag.

Tak for indsatsen, William – og held og lykke i USA!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt