Social Bordtennis for unge i Hillerød - Opstart mandag 1. september kl. 17.45 - Mandage kl. 17.45-19.15

HGI Bordtennis
23. aug. 2025

Social Bordtennis for unge i Hillerød

Social Bordtennis er et nyt, gratis tilbud for dig mellem 16 og 35 år, der har lyst til at være aktiv og møde nye mennesker i et uformelt og hyggeligt fællesskab.

Til Social Bordtennis handler det mindst lige så meget om fællesskab og samtaler, som om selve spillet.

Alle kan være med, uanset niveau.

Frivilligcenter Hillerød har modtaget en bevilling fra Socialstyrelsen til det 4-årige partnerskabsprojekt Trivsel, Unge, Fællesskaber og Foreningsliv (TUFF) – Sammen om unges trivsel i Hillerød.

Hillerød bordtennis har indgået en samarbejdsaftale hvor vi, via bordtennis bidrager til det sociale fællesskab, med bordtennis og foreningslivet som katalysator.

Formålet med projektet er at styrke sårbare og udsatte unges trivsel og livskvalitet gennem deltagelse og inklusion i lokale fællesskaber og foreninger.

Formand Thomas Hjermind Jensen :

" Det kan være svært for nogle unge, at involvere sig i foreningslivet og møde nye mennesker. Her gør vi det i sikre og struktureret omgivelser, uden krav til niveau.

Fokus skal være på at det skal være hyggeligt, med bordtennis og fælleskabet som omdrejningspunkt.

Får man så senere større ambitioner med sin bordtennis, er dette en god overgang til nogle af vores trænings hold eller involvere sig som frivillig"


Sted: Royal Stage, 1. sal, Milnersvej 39, Hillerød

Tid: Hver mandag fra 1. september kl. 17.45-19.15

Målgruppe: Unge og voksne 16-35 år – tag gerne en ven med

Vi stiller med bat, bolde og borde – og en venlig igangsætter, der tager godt imod dig.

Hvordan begynder jeg ?

Du er velkommen til bare at møde op en mandag kl. 17.45

Men anbefaler du evt. skriver til Thomas på formand@hgibordtennis.dk - mobil 51 22 83 50, så han kan give dig den bedste velkomst

Yderligere info kan findes her : https://www.hgibordtennis.dk/klub/hgi-bordtennis/hold/tr-social-bordtennis-16-35-ar


____________

Yderligere info.


Hvordan ser en træning ud ?


Kl. 17.45 - 18.00: Thomas mødes med jer i cafeen i stuen (lige ved indgangen), her bydes du velkommen og man kan komme med forslag til hvad vi skal lave i dag.


Kl. 18.00 - 19.00: Vi går op på 1. sal over cafeen (bordtennis lokalet), hvor aktiviteterne kan være :

  • Simple øvelser hvor træneren giver tips og tricks
  • Spiller rundt om bordet eller andre bordtennis lege
  • Spiller kampe med eller uden point imod hinanden
  • Man er også velkommen til at sidde i klublokalet, hvis man har brug for en pause og snakke


Kl. 19.00 - 19.15: Vi mødes i klublokalet og siger tak for i dag, evt. får lidt at drikke


Hvordan begynder jeg ?

Du er velkommen til bare at møde op på dagen.

Men anbefaler du evt. skriver til Thomas på formand@hgibordtennis.dk - mobil 51 22 83 50, så han kan give dig den bedste velkomst


Hvad skal jeg have med og have på af tøj ?

Indendørs sko eller spille i strømper/bare tær (ingen udendørs sko på det røde gulv)

Casual tøj eller sportstøj (man kan godt få det lidt varmt)


Hvad hvis jeg får større ambitioner ?

Så kan vi anbefale nogle gratis prøve timer på vores senior motionist hold inden du evt. melder dig ind i klubben - Dette hold er umiddelbart efter kl. 19.00-20.30.

Vi skal nok hjælpe dig de første gang, for at se om det kunne være noget


Hvorfor er det gratis ?

Frivilligcenter Hillerød har modtaget en bevilling fra Socialstyrelsen til det 4-årige partnerskabsprojekt Trivsel, Unge, Fællesskaber og Foreningsliv (TUFF) – Sammen om unges trivsel i Hillerød.

Hillerød bordtennis har indgået en samarbejdsaftale hvor vi, via bordtennis bidrager til det sociale fællesskab, med bordtennis og foreningslivet som katalysator.

Formålet med projektet er at styrke sårbare og udsatte unges trivsel og livskvalitet gennem deltagelse og inklusion i lokale fællesskaber og foreninger.

Med udgangspunkt i de unges egne ønsker og drømme om deres fritidsliv vil vi udvikle en samarbejdsmodel, hvor Hillerøds lokale fællesskaber og foreningsliv skal være træningsbane og katalysator for øget trivsel og mestring af eget liv.

Se generel velkomst video her

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt