Millimeter fra finalen: OIK-kvinder vandt DM-bronze

Odense Ishockey Klub
19. mar. 2021

Ved weekendens DM-kval i Hvidovre var OIK-kvinderne millimeter fra at spille sig i finaleserien.

To DM-finalister skulle findes og de øvrige slutplaceringer afgøres blandt de fem elitekvindehold i den forgangne weekend.

Frihedens Idrætscenter i Hvidovre lagde is til DM-kvalen, og forhåndsfavoritterne – hjemmeholdet Hvidovre, der har været suveræne i år, samt Herlev – sikrede de to billetter til en kommende finaleserie.

Men OIK’erne leverede varen og var millimeter fra i begge kampe.

Mod Herlev var man helt ude i fjerde straffeslagsrunde, før pokalvinderne desværre trak længste strå. Søndag mod Hvidovre, der havde maksimumpoint igennem hele grundspillet, blev det også tæt, men værterne holdt en snæver 2-1-sejr hjem.

Da både AaB og Herning blev besejret sikkert, stod det dermed fast efter en hård weekend med fire kampe, at OIK igen løber med DM-bronzen.

Men ikke meget skulle have studset den anden vej, for at fynboerne havde spillet sig i DM-finaleserien. Den står altså nu igen imellem Herlev og Hvidovre den kommende tid.

Stort tillykke til OIK-kvinderne med DM-bronzen!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner