Kursus - også for forældre: Positiv børnetræning og minibasket for de yngre årgange
Den 4. november er du inviteret med, når vi får besøg af minikoordinator, Lars Nielsen, fra basketballklubben Falcon. Lars har gennem årene har været med til at bygge både SISUs og Falcons børne- og ungdomsafdelinger op – altid med fokus på glade børn og motiverede spillere.
Han afholder kurset " Positiv børnetræning og minibasket for de yngre årgange" d. 4/11 kl. 17-20 på Espergærde Skole på Ritavej.
Kursus giver indblik i principperne bag en positiv og udviklende tilgang til børnetræning, med fokus på minibasket i de yngste årgange (U4-U9+) men alle trænere, forældre, holdledere m.v. kan have fordel af træningen - og også viden om den italienske minibasketmodel.
Program
- Praktisk del: Se børn i aktion, og lær hvordan man fanger deres opmærksomhed med legende og varierede øvelser.
- Teoretisk del: Få indsigt i, hvordan man taler med børn, balancerer leg og læring, og skaber trygge rammer for udvikling.
- Dialog: Del erfaringer og få konkrete idéer til, hvordan forældre, trænere og lærere sammen kan styrke børns motivation og trivsel – både i og uden for hallen.
Målgruppe: Forældre, trænere og alle, der vil støtte børn i at bevare glæden og lysten til at lære gennem sport.
Kontakt Morten Richardt på mortendj@gmail.com, hvis du gerne vil med.