Husk sommersafslutning
Sommerafslutning for ungdomsafdelingen.
Jægerspris Underducks FC inviterer herved til sommerferieafslutning for hele ungdomsafdelingen med familier onsdag d. 11/6 kl. 16.30 i Møllegårdhallen.
Lige nu bliver der arbejdet på, hvordan arrangement skal foregå, men der er både lege, floorball og spisning på tegnebrættet.
Som konsekvens er sidste almindelige træningsdag inden sommerferien derfor onsdag d. 4/6, da træningen er aflyst mandag d. 9/6 (2. pinsedag).
Som sædvanlig kan klubbens trænere, ledere og bestyrelse godt bruge en hjælpende hånd til forskellige dele af arrangementet:
Både med at rigge til og rydde op.
Med at deltage i og styre nogle lege.
Også med at skaffe en grill og evt. noget grillkul, samt lidt overdækning til grillen, hvis vejret skulle blive lidt for typisk dansk.
Vi beder familierne selv sørge for egnede ting til grillen og tilbehør. Vi beder ligeledes familierne selv sørge for tallerkner og bestik.
Det vil være fint at have tøj med til både at kunne deltage i en udendørs leg (på skolens område) og deltage i noget floorball indendørs.
Klubben spæder til med drikkevarer.
Vi glæder os til at se jer alle. Hvis man kan hjælpe med noget af ovennævnte, så kontakt venligst undertegnede.
Bh Ole Peltola Formand 20131310