AB Håndbold indgår ny tøjaftale med Select og CC Sport

Akademisk Boldklub
24. jun. 2025

AB Håndbold har netop indgået en ny tøjaftale med Select og CC Sport, som betyder, at klubbens hold fremover vil tørne ud i tøj fra Select i stedet for det nuværende udstyr fra Hummel.

Det nye tøj fra Select fastholder naturligvis AB’s klassiske farver i grøn og hvid og vil være prydet med det velkendte AB-logo. Tøjet kombinerer høj kvalitet med flot design og vil blive taget i brug i den kommende sæson.

Aftalen betyder også, at håndboldafdelingen følger i fodsporene på AB’s fodboldafdeling, der allerede spiller i Select-tøj. Med ensartet tøj på tværs af klubben styrkes den fælles identitet og det grøn-hvide fællesskab.

Samarbejdet med Select og CC Sport indebærer desuden en kontant fordel for klubbens medlemmer: Alle får 35 % rabat på AB Select-tøj, som kan købes i CC Sports butik i Bagsværd eller online via dette link:
👉 https://ccsportswear.dk/ab-haandbold-31/

Det er dog vigtigt at understrege, at det stadig er helt i orden at bruge det nuværende Hummel-tøj. Skiftet sker løbende, og ingen skal føle sig forpligtet til at udskifte deres nuværende udstyr med det samme.

Vi ser frem til en ny æra i Select og håber, at både spillere og medlemmer vil tage godt imod det nye tøj.

AB oldboys i det nye kampsæt fra Select

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt