Sæsonafslutning i ungdomsafdelingen

Stevnsgade Basketball
22. maj. 2026

Sommerferien nærmer sig så småt, og det gør årets sæsonafslutning i ungdomsafdelingen naturligvis også. Som altid er der lagt op til en dag med med hygge, knas, konkurrencer, spil og præmier - og så naturligvis en turnering, hvor vi spiller på tværs af alder og køn og alle* kan være med. Det er megavigtigt, at så mange som muligt - både store og små - kommer. For alle er vi en del af klubben, og vores fælles fejringer er dér, hvor vi lærer hinanden endnu bedre at kende. * I praksis er U3, U4 og U5 lidt for små til at kunne være med, så I skal holde afslutning samme dag ude på jeres respektive hold. U7 er lige på vippen, men har før været med, hvor det er gået godt. Tal sammen med træner og holdleder om, hvad synes. I er velkomne, men vi forstår godt, hvis I helst vil være hos jer selv.

Vi gør det lørdag den 20. juni kl. 13-17 i Hal 3A, den store bane.

Årets priser

En vigtig ting er, at vi som noget nyt hvert år vil kåre Årets holdkammerat og Årets frivillige. Har I en ekstragod holdkammerat eller en frivillig som f.eks. en holdleder eller hjælpetræner, så send en mail til stevnsgade@stevnsgade.com, hvor I begrunder, hvorfor I synes, at netop jeres kandidat skal vinde. Jo mere detaljeret og fyldt med eksempler begrundelsen er, jo større chance for at vi vælger netop hende eller ham.

Skal vi have hjælp? Jo tak, nu I spørger. Vi skal have nogle voksne til at hjælpe med afvikling af lege og konkurrencer (hosthost trænere, der bliver kigget på jer), og vi skal bruge nogen til fotografering, indkøb, opstilling og nedtagning af alt muligt (det er jer, forældre, der menes især). Desuden er alle, der har fede idéer til at gøre dagen ekstra festlig, mere end velkomne til at deltage i arrangørgruppen (det er alle - også jer unge). Vi håber, det bliver en fed dag - vi glæder os rigtigt meget.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt