Kære spillere og forældre
FC Rudersdal afholder i år fodboldskoler for piger og drenge født fra 2012 - 2020.
Som noget nyt tilbyder vi to fodboldskoler - en i uge 27 og en i uge 32 - men med begrænsning på 200 deltagere på hver. Som sidste år laver vi vores egen fodboldskole i en stærk forventning om, at vi på den måde kan tilbyde det bedste produkt til vores deltagere!
Tidlig tilmelding
Sidste år havde vi flere på venteliste - så det er en god idé at tilmelde sig tidligt, hvis man vil være sikker på at få en plads. Vi har begrænset deltagerantallet til 200 på hver camp.
Som i 2025 opretter vi et dedikeret målmandshold for max 18 målmænd.
Fodbold-SFO
I år tilbyder vi fodbold-SFO hver dag fra kl. 14-16 inkl. et stk. frugt og saftevand. Der vil være voksent opsyn med børnene. (Tilmelding gælder alle 5 dage).
Klubben glæder sig til igen at tage imod fodboldglade børn og unge, som kan se frem til en lærerig uge med mange timers træning. FC Rudersdals fodboldskole er både for begyndere og erfarne spillere, der vil få kvalitetstræning med dedikerede trænere, gode holdkammerater, venner og masse af sjove oplevelser.
På FC Rudersdals fodboldskole får du:
Fem dage med fodboldtræning fra kl. 9.00 - 14.00
Tøjpakke fra Hummel
Sund og lækker frokost hver dag
Diplom
Din egen fodbold med hjem
Pris 1.500 kr.
(Ved tilmelding til fodboldskole i både uge 27 og 32 giver vi rabat på 500 kr. - men der udleveres kun en hummel tøjpakke)
Hvis du gerne vil deltage og kommer fra en anden klub, eller slet ikke har spillet fodbold tidligere, så send en mail til kontakt@fcrudersdal.dk