Peder Most Garden inviterer børn fra 8 år til en spændende og gratis sommerskole, hvor du kan lære at spille slagtøj eller blæseinstrument.
På sommerskolen får du mulighed for at prøve forskellige instrumenter, spille sammen med andre børn, lære rytmer og selvfølgelig have det sjovt med leg og musik.
Praktisk information:
Tidspunkt: Mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 9.00 til kl. 14.00
Torsdag kl. 15.00 – afslutter vi sommerskolen med en koncert, hvor forældre, bedsteforældre, venner og familie er velkomne.
Der er kun 20 pladser, så vær hurtigt ude – tilmeldingsfristen er den 25. juni.
Du skal kunne være selvstændig, men der vil altid være voksne til stede.
Husk at medbringe en snack og drikke til formiddagspausen samt en madpakke til frokost.
Medbring tøj, der er egnet til udendørs aktiviteter.
Vi glæder os til at tilbringe fire musikalske og sjove dage sammen med dig – måske finder du også nye venner!
Efter koncerten torsdag har du mulighed for at blive medlem af Peder Most Gardens Musikskole, hvor du kan fortsætte din musikalske rejse med undervisning på det valgte instrument. Som medlem får du uniform, marchtræning og mulighed for at blive en del af et fantastisk fællesskab.