Atletikskole 2023
Tag med på Amager Atletik Club’s atletikskole i din sommerferie den 26. til 30. juni 2023 - den første uge i skolernes sommerferie.
Atletikskolen foregår på Tårnby stadion, hvor du får nogle fede dage med sej sprint, kanon kast, hurtig hækkeløb, spændstig spring og masser af sjov.
Alle piger og drenge i alderen 8 til 16 år kan deltage, såvel klubbens medlemmer som nye interesserede udefra.
Prisen for atletikskolen er DKK 700 og omfatter træning fra 9:00 til 15:00, t-shirt, diplom samt frugt og juice/saft hver dag.