Player_slider

Træningsøvelser

Proteinpulver | Her finder du alt, du skal vide!

Protein er det absolut vigtigste punkt i din kost, når du vil have det maksimale udbytte af din træning. Protein fungerer som byggesten for muskulaturen og du vil ikke være i stand til at opbygge muskelmasse uden den. Derfor er det vigtigt at have den rigtige mængde protein i kroppen, og det kan med fordel reguleres med et kosttilskud. Her kommer proteinpulver til sin ret.

Proteinpulver er måske blevet forbundet med bodybuilding eller i hvert fald træning i store mængder. Det er ikke tilfældet på samme måde i dag. Proteinpulverets ændrede image betyder, at det ikke længere kun tilhører dem, som besøger fitness på daglig basis. Det bliver brugt af alle folk, som har brug for et tilskud til den normale kost for at være sikker på at indtage nok protein.

Hvem skal bruge proteinpulver?

Alle kan med fordel benytte proteinpulver. For folk, som træner hårdt, jævnligt og intenst er det et fantastisk redskab til hurtigt at indtage protein kort efter endt træning. Det er anbefalingen, at man hurtigst muligt efter endt træning får fyldt depoterne op. Her er proteinpulver et fantastisk alternativ, da det er let at have med i træningscenteret. En flaske med pulver i bunden, som hurtigt kan blandes op med vand, kan give dig masser af gode proteiner hurtigt.

Blandt de, som træner intenst, er proteinpulver også et godt redskab når der skal enten bulkes eller cuttes. Ved bulk yder proteinpulveret et stærkt bidrag til at få dækket proteinbehovet. Når der cuttes er det meget fordelagtigt, at proteinpulveret er kaloriefattigt. Det kan være med til at sørge for, at det nødvendige proteinindtag stadig bliver mødt, samtidig med at man kan skabe et kalorieunderskud.

Proteinpulveret er også blevet mere udbredt blandt den almindelige borger. Proteinpulver må aldrig erstatte en sund og varieret kost, men kan med fordel fungere som et supplement til det. Det kan for mange være svært at få indtaget den anbefalede mængde, 0,83 gram protein pr. kg kropsvægt, dagligt. Her kan proteinpulver også være et fremragende redskab til at opnå den anbefalede mængde, da det er essentielt for at opbygge immunforsvaret.

Den anbefalede mængde er selvfølgelig ikke nok for folk, som træner. Her vil der naturligvis være et større behov for at få protein ind til at genopbygge de muskler, som bliver nedbrudt gennem træningen. Hvis man træner regelmæssigt, anbefales det, at man indtager mellem 1,5-1,8 gram protein pr. kg. Kropsvægt i forhold til de 0,83 gram, som er minimumsanbefalingen. Det gør sig også gældende, hvis man træner for at tabe sig, da protein stadig er essentielt til at opretholde muskelmassen.


proteinpulver


Proteinpulver – er det usundt?

Bare rolig! Proteinpulver er hverken farligt eller usundt. Det bliver produceret af ingredienser, som findes fra naturlige kilder. Pulveret bliver fremstillet på forskellige baser. Valle bliver brugt som grundelement i rigtig mange slags proteinpulver. Det er et restprodukt, som er til overs fra mælkeproduktionen på mejerier. Hvis man søger proteinpulver, som ikke er opbygget på laktoseprodukter, er risprotein eller sojaprotein de mest almindelige alternativer.

Det bedste tilskud til din kost

Proteinpulver kan, som sagt tidligere, aldrig gå ind og erstatte en sund og varieret kost, men proteinpulver har rigtig mange styrker. Protein er opbygget af 20 forskellige aminosyrer. Kroppen kan naturligt fremstille 11 af dem, og derfor skal man selv sørge for at indtage de resterende 9. Det er en af de ting, som gør valleproteinet meget populært, da dette har en god balance med de 9 aminosyrer. Aminosyrerne er ekstremt vigtige i restitutionsprocessen.

En anden ting, som gør proteinpulveret til en af de bedste alternativer til den almindelige kost, er anvendeligheden. Man finder ikke mange ting, som er så nemt at have med på farten. Du skal bare fylde din drikkedunk med den ønskede mængde pulver, og så har du altid dit kosttilskud med på farten.

Alsidigheden i proteinpulveret er også noget, som rigtig mange sætter pris på. Det kan indtages på rigtig mange forskellige måder, det er kun fantasien der sætter grænser. Det kan blandes i en smoothie, juice eller måske i dine havregryn om morgenen. Proteinpulveret er ekstremt alsidigt og det kan være en stor fordel når det kommer til at få en varieret smagsoplevelse ud af produktet.

Hvor meget skal jeg så bruge?

Når du skal lave din proteinshake, er det vigtigt, at du bruger den rigtige mængde pulver for at få det mest optimale resultat. Det er anbefalet at bruge omkring 30-40 gram til 250 ml væske. Du kan selvfølgelig variere efter præferencer og tilsætte mere væske, hvis du ønsker en tyndere shake og omvendt.

Hvilken slags skal jeg så købe?

Når du skal ud og vælge proteinshake er det meget vigtigt at have viden på området. Lad være med at tage et valg på baggrund af udseende eller hvad der ellers kunne motivere dig til et køb. Sæt dig godt ind i tilskuds- og tilsætningsstoffer i produkterne inden du køber dem. Overvej endda produktionslandet, da mange udenlandske producenter ikke har lige så rent protein, som danske producenter kan skabe. Og så skal du selvfølgelig også være opmærksom på proteinkilden, hvis du f.eks. er laktoseintolerant.

Populære øvelser
Gør som 756000 andre og opret dig hos Holdsport