Player_slider

Sport & Fashion | Find det det smarte tøj fra de store mærker

Vans gør skatertøj modern og "Old Skool"

Du behøver ikke nødvendigvis at være skateboarder, for at kende til Vans. Men i mange, mange år har de to ord hængt uløseligt sammen. Sko, t-shirts, sweatshirts osv. er i mange år blevet designet til at appellere til skaterverdenen, og med stor succes, men i starten var det helt andre vilkår.

Tilbage i 1966 var det blot kendt som The Van Doren Rubber Company pga. brødreparret Van Doren. Som alle andre startups var der blot en enkelt butik med et enkelt produkt i Anaheim, Californien.

Vans fik dog hurtigt ben at gå på, så at sige. Den tidløse stil kombineret med en rå sko, der ikke tager skade af at se slidt ud, var noget skaterne tog til sig allerede i 70'erne. Modsat tidens mere klassiske sko, så skildte Vans sig ud som den seje dreng i klassen af "kedelige" business sko, der allesammen lignede hinanden. Det kom Vans til gode. Samtidig var Vans-sneakeren holdbar, hvilket gjorde, at den kunne holde til fysisk udfoldelse af enhver slags.

Firmaet var ikke sen til at forstå betydningen af skaterkulturens påvirkning og den enorme efterspørgsel, der lå her. Logoet med teksten "Off the wall" blev designet i 1976, og det kan stadig ses den dag i dag.

Det var dog først i 1977, den så karakteristiske vandrette streg blev tilføjet til Vans-skoen, hvilket er det største kendetegn. Ikke uden grund er det derfor også den sko, Old Skool, der er firmaets mest populære sneaker gennem årene. Den sælges stadigvæk i dag i stor stil hele verden over.

Udover Old Skool er du nok stødt på klassikere som  Authentic, Sk8-Hi, Era og Half Cap som bestsellere. Selvom skaterverdenen fik øjnene op for produkterne i 70'erne, er det ikke kun indenfor den kultur, Vans er populær. Surfere og BMX'ere er det også vokset til, ligesom den generelle ungdom i blandt andet Danmark har gået i Vans i mange år. Ikke kun sko, men også t-shirts og sweatshirts.


Populære artikler
Skærmbillede 2020-01-02 kl. 12.52.54.png Birkenstock | Fodtøj i verdensklasse

Læs historien om den kendte sandalproducent Birkenstock, og hvad der kendetegner brandet.

paul-smith Paul Smith | Masser af farver og skjulte detaljer

Se det fede udvalg af modetøj fra britiske producent her.

versace Versace Collection: Eksklusivt herretøj

Versace er et af de største modehuse i Europa.

Gør som 1092000 andre og opret dig hos Holdsport