Player_slider

Spørgsmål & svar

Hvordan informerer jeg holdets medlemmer på mail?

Med Holdsport er kommunikationen med dit hold gjort meget lettere. Da al medlemsdata bevares i medlemsoversigten, har du som træner altid mulighed for nemt at tage kontakt til holdet. Om det er én person, hele holdet eller noget derimellem. Der findes forskellige måder at kommunikere på Holdsport - her gennemgås den ene metode. Nemlig mailudsendelse.

Alle på Holdsport er oprettet med navn og mailadresse, hvorfor det er muligt at sende mails til alle medlemmer. Ved mailafsendelse er der altid to måder at komme i kontakt med holdet. Denne guide tager udgangspunkt i Holdsport-appen, men funktionerne er også tilgængelige på PC.

Send en mail som fritekst 

Skal du informere dit hold omkring noget, der ikke vedrører en specifik aktivitet i kalenderen, kan du sende en grupperet mail til medlemmerne.

For at sende denne type mail skal du starte med at logge på Holdsport. Herefter skal du fremkalde menuen ved at trykke øverst i venstre hjørne på de 3 streger, som vist på billedet.

Du fremkalder nu menuen, og her finder du menupunktet "Email". Tryk på denne.

Du føres nu til din personlige "Indbakke". Her vil du kunne se modtagne mails, men også få mulighed for at sende en email til holdet. Du opretter en ny email ved at trykke på "+"-knappen øverst til højre. 

Du bliver nu bedt om at formulere en ny email. Her er der "Emne"-feltet, som du kender det fra din personlige mail, og et tekstfelt. Tilføj eventuelt en vedhæftet fil. Nederst får du mulighed for at tilføje et login-link i mailen. 

Dette bruges typisk, hvis et medlem ikke er aktiv på Holdsport over en længere periode eller slet ikke har været logget på, da de via linket bliver ført direkte ind på sin profil på Holdsport.

Sidst men ikke mindst skal du vælge modtager(e). Tryk på det grønne "+"-ikon, som vist på billedet.

En ny visning med alle holdets medlemmer, trænere og forældreprofiler vil nu blive synlig. Vælg her specifikt, hvem der skal modtage din mail. Uanset om det drejser sig om én person, udvalgte medlemmer/assistenter/trænere eller alle involverede på holdet, så kan du frit vælge dem fra listen ved at klikke på den grønne cirkel ud for navnet eller selve rollen (Alle, Trænere, Medlemmer, Forældre mm.). 

Når du har valgt dem, som skal have tilsendt mailen, afslut da ved at klikke på det øverste grøn-hvide ikon med fluebenet i sig til højre.

Eksempel: Her udvælges alle spillere til at modtage mailen

Du har nu skrevet en mail og valgt modtagerne. Du sender mailen ved at trykke "Send" nederst på den grønne knap.

Send en mail vedrørende en specifik aktivitet

Her har du mulighed for at sende en mail til dit holds medlemmer vedrørende en aktivitet fra kalenderen på Holdsport. Eksempelvis en reminder om at huske at tilmelde sig, eller blot generel information angående aktiviteten. 

For at benytte denne funktion skal du fra forsiden af appen tilgå en specifik aktivitet, som er blevet oprettet i kalenderen. . Her kan du på forsiden se de førstkommende aktiviteter. Hvis den aktivitet, som du skal sende en mail fra, ikke er at finde på forsiden, så skal du tilgå kalenderen og finde den derigennem. Vi trykker her på den specifikke aktivitet. 

Eksempel: Når træneren vil sende en mail omhandlende næste udekamp, skal vedkommende klikke på aktiviteten.

Inde på aktiviteten skal du nu trykke på knappen "Notifikationer" nederst på siden i den mørkeblå trænermenu. 

Her vil du fremkalde en ny menu, hvor du skal klikke på "Email".

Nu skal selve mailen formuleres. Modsat når mails skrives som fritekst, er emnefeltet her allerede udfyldt på forhånd, da det vedrører en specifik aktivitet. Dette kan du dog ændre. Udfyld de påkrævede felteter, og klik på "+"-ikonet til højre for "Vælg modtagere".

Du får nu en oversigt over alle holdets medlemmer, trænere og forældre. Du kan her sortere efter spillerfarver eller tilmeldingsstatus. Samtidig kan du stadig udvælge enkelte medlemmer eller alle medlemmer på en gang. Valget er dit.

Eksempel: Her vælger træneren at sende en mail til alle de medlemmer, der ikke har tilkendegivet, om de kan deltage i aktiviteten. De røde prikker ud for navnene er medlemsfarver.

Når du har valgt, hvem der skal modtage din email, afslutter du på samme måde som vist tidligere. Du kan nu sende din mail ved at trykke på den grønne "Send"-knap nederst på siden.

Var denne artikel brugbar?
0 af 1 synes dette var brugbart
Gør som 1111000 andre og opret dig hos Holdsport