Vi har brug for dig - Ny instruktør til Motionscentret

Farsø Motionsklub
11. nov. 2022

Vi har brug for dig!

 

 

Farsø Motionsklub er en forening/klub, på lige linje med bl.a. fodbold- og håndboldklubben, og den drives som forening af frivillige kræfter der brænder for opgaven.

 

Vi mangler hurtigst muligt en instruktør til Motionscentret, hver onsdag fra kl. 17.00-19.00.

 

Vi forventer du har positiv interesse i klubben, at du har lyst til at være en del af ”flokken” og at du er udadvendt og opsøgende overfor nye medlemmer.

 

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at tage godt imod vores medlemmer, både nye og eksisterende, vise rundt og informere om de aktiviteter vi kan tilbyde i klubben, samt give instruktion i vores maskiner og udstyr. Derudover skal du oprette nye medlemmer i vores system og oprette adgangschip, samt fylde op med papir og rengøringsmiddel på vores rengøringsstationer.

Du får naturligvis en grundig oplæring – og altid mulighed for at ”ringe til en ven”😊

 

Løn kan vi ikke give, MEN du får mulighed for personlig udvikling og blive en del af et stærkt fællesskab. Du kommer på relevante kurser/uddannelser og får indflydelse på den daglige drift. Som instruktør træner du gratis i motionscentret og på hold, samt du får mulighed for at deltage i sociale arrangementer, med de andre instruktører og Bestyrelsen.

 

Vi håber det har fanget din interesse og hvis du gerne vil høre mere om hvad vi laver, eller har spørgsmål til det ovenstående, skal du kontakte Formanden Christian M. Jørgensen på tlf. 29655560.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner