Player_slider

Klubnyheder

Tjen penge til dig selv, ved at finde en sponsor!
Aarhus Studenternes Volleyballforening - 7. dec. 2021

Kære medlemmer


I ASV vil vi gerne investere mere i vores fællesskab, sportslige ambitioner og rammerne herfor. I arbejder alle hårdt for at tage de næste skridt i denne udvikling. Selvsagt spiller økonomien en stor rolle i denne proces, idet økonomien er basen for en bæredygtig struktur i ASV, så vi kan sikre de bedste betingelser for vores frivillige, trænere og spillere.


Kender du nogen i dit netværk, som kunne have lyst til at bidrage til denne proces og ASVs fremtid som sponsor? Al støtte vil være meget værdsat! Sponsorer får et antal fribilletter til ASVs hjemmekampe i Volleyligaen og der er mulighed for eksponering til kampe, på sociale medier og ASVs hjemmeside. Som sponsor støtter man op om værdier som sundhed og trivsel, sportslige ambitioner og inkluderende fællesskaber.


Klubben har brug for både store og små sponsorater, og i jeres netværk er der uden tvivl mange kontakter til mulige samarbejdspartnere. Vi håber, at I vil være med til at bygge bro til de virksomheder, som I har kontakter i.


Hvis du skaffer sponsorpenge til klubben svarende til det dobbelte af dit kontingent, godtgør klubben dit kontingent. Skaffer du et større sponsorat, betaler ASV dig 20 % af det overskydende beløb. Hvis du fx spiller på et Danmarksseriehold, hvor kontingentet er 2024 kr., og du skaffer et sponsorat på 5000 kr., godtgøres dit kontingent (2024 kr), og derudover udbetales 190,4 kr. til dig. 

Pengene udbetales som godtgørelse eller B-indkomst efter gældende ret.


Har du selv lyst til at støtte ASV? Vi leder også efter minisponsorer. Du kan blive minisponsor ved at købe et støttemedlemsskab af klubben. Se mere her: https://www.asv.dk/klub/aarhus-studenternes-volleyballforening/sider/black-dolphins

Hvis du ønsker at støtte med et andet beløb, så kontakt sponsorudvalget. Ønsker du at give et pengebidrag, uden at det bliver kendt af andre end klubbens bestyrelse, er det meget velkomment. Kontakt sponsorudvalget.


Vi håber, at I vil løfte med 


De bedste hilsner fra Sponsorudvalget i ASV (sponsor@asv.dk)

Telefontid

Mandag til fredag: 9.00 - 12.00

Er du medlem, forældre eller træner og har brug for support

5386 0222

Er du admin der ønsker support? Eller har du spørgsmål til Holdsport som foreningssystem, priser, funktioner, opsætningshjælp mv.

5370 2022

Adresse

Holdsport.dk ApS
Graven 3
8000 Aarhus

Følg os på
Er du på udkig efter et alt-i-et medlemssystem?
Holdsport gør livet lettere for alle i foreningen i form af:
Nem og gratis SMS/Email-kommunikation på tværs af hold og afdelinger
Bevar al medlemsdata i én og samme platform, som kan tilgås lige ved hånden via mobilapp
Få overblik over fremmødestatistik, medlemshistorik og medlemsbetaling
Opkræv medlemskontingent automatisk og bliv fri for lange restancelister
Opret klub