Tennis: Forårstur til Ungarn

Akademisk Boldklub
17. aug. 2023

AB Tennis havde igen i år arrangeret tennis-tur til enestående Visegrad udenfor Budapest.

Højdepunkterne for turen d. 16. - 21. maj var igen det skønne hotel ved Donau-flodens bred og fin tennis. De første dage var spillet, pga. regn og takket være vores hotel- og tennisven Tibor - henlagt til indendørs grusbaner i Budapests fineste tennisklub, og den sidste spilledag 'hjemme' i Visegrad, hvor vi -  også denne gang, dog med enkelte undtagelser - fik store klø i en venskabskamp mod de lokale veteraner.

Afventende tørre tennisbaner, fik vi arrangeret - med tak for lån af hotellets mini-bus - en heldagstur til den anden side af floden, bl.a. til charmerende Vác.

Den sidste aften bød - også denne gang - på en fantastisk bådtur på Donau, med bobler og dobbelt solnedgang, efterfulgt af Renaissance-middag i selskab med Kong John.  Samme John (Jørgensen) blev også den - måske ikke for ham selv - overraskende vinder af turens kombinerede tennis, bordtennis, bowling og musik-quiz konkurrence - til især formandens store frustration.

Tak til deltagerne for en fantastisk tur, og motionist-udvalget iværksætter nu et større udredningsarbejde med henblik på at beslutte, hvortil den næste AB Tennis-tur skal gå.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
Spar tid på administrationen med Holdsport
Book en gratis gennemgang her