Stefan Gogotic fra HVRunners vinder DM 3000m i Randers
Stefan Gogotic fra HVRunners er blevet Dansk Mester på 3000m
I weekenden den 7-8. september blev der afholdt danske mesterskaber for ungdommen i atletik på Langvang Stadion i Randers. HVRunners havde sendt det unge 15-årige talent Stefan Gogotic til Randers for at dyste om medaljerne i disciplinerne 1500m og 3000m.
Stefans træning op til stævnet har været rigtig stabil og god, så han tog til Randers med høj selvtillid og løb også som forventet rigtig gode tider. Lørdag løb han 1500m på 4:30:92 hvilket var en flot ny personlig rekord og det rakte til en flot bronzemedalje efter to hurtige løbere fra Sparta og Aarhus 1900.
Søndag stod den på 3000m og her fik konkurrenterne ikke mulighed for at overhale Stefan som løb en flot 3000m i tiden 9:46:05. Det var ny PR med 11 sek. Stefan kunne altså stille sig øverst på podiet og få en velfortjent guldmedalje med hjem til Hillerød.
Ny flot PR til Gustav Gessø
HVRunners havde også hurtige Gustav Gessø på 18 år med i disciplinen 5000m løb. Gustav løb en rigtig flot ny personlig Rekord på 17:50:11 og han endte på en flot 4. plads i sin aldersgruppe.
Stort tillykke drenge med jeres flotte løb. Det er dejligt at I viser HVRunners så flot frem til mesterskaberne. Vores klub bliver stadig set som "den nye fra Hillerød" men mon ikke snart de gamle klubber ved hvor de grønne kommer fra!