RIF KÅRET TIL ÅRETS PARTNERKLUB 2022 AF AAB

Over 200 riffere var idag med på Aalborg Portland Stadion og modtog den store anerkendelse og 20.000 kr.
Kæmpe stort tillykke fra os alle i RIF og tak for en flot indsats med at lave en god fodboldklub. Særlig tak til Fodbolds frivillige Koordineringsgruppe, alle trænere og øvrige frivillige og ikke mindst til Torben Zefting, som har arbejdet dedikeret for at udvikle RIF.
Prisen blev modtaget på vegne af RIF af fodboldklubbens Børne & Udviklingstræner Torben Zefting og U14 drengetræner Axel Moen. RIF blev udvalgt blandt 118 nordjyske klubber. Et års målrettet arbejde med klubudvikling og trænerudvikling med Torben i spidsen, har gjort, at RIF har fået denne fornemme pris og ære. Torben udtaler: "Der skal lyde en stor tak til AaB for det stærke samarbejde, vi har fået og den anerkendelse, vi modtager. Det er utroligt værdsat. Og slutteligt skal der lyde en kæmpe stor tak til vores mange dygtige trænere, som har arbejdet målrettet med vores strategi det sidste års tid, og som virkelig er hverdagens helte. Samt en stor tak til vores Koordineringsgruppe og sportslige udvalg for de mange frivillige timer, der bliver lagt i RIF Fodbold. Alle i og omkring klubben kan være pavestolte af den her kåring!"
