RIF Fodbold til Sejs Cup 2022

St. Restrup IF
28. jun. 2022

I weekenden havde vi fra RIF Fodbold 8 hold med 100 spillere og trænere til Sejs Cup. Et fantastisk fodboldstævne for U8 til U13 spillere i de flotte omgivelser nede ved Silkeborg.

Efter en lidt hård start med tilmeldinger via Holdsport, lykkedes det jo faktisk ret godt alligevel, og der blev i foråret tilmeldt 8 hold, 6 drenge og 2 pigehold. Bussen blev bestilt, godt vejr blev bestilt og t-shirt størrelser indsamlet, så vi alle kunne gå og glæde os til slut juni😊

Fredag eftermiddag stod mange spændte og forventningsfulde spillere klar med alt deres grej, busserne var ankommet og solen skinnede, og kl. 14:15 kørte vi endelig mod Sejs.

Efter en lidt kaotisk ankomst med at finde indkvartering, fordele holdene i de anviste lokaler OG blive klar til de første kampe kl.17, faldt der lidt ro på igen og mange gik på banerne for at spille kampe eller heppe på de andre hold, enten før eller efter de havde spist aftensmad, hvilket hele weekenden blev serveret i Multihuset, og var generelt i rigtig god kvalitet og udvalg😊


Fredag aften var der de fleste hold faktisk i aktion med noget blandede resultater til følge, men humøret var højt og der blev hygget max i vores lille børnehave om aftenen ind til der blev kommanderet ro hos de forskellige hold😴


Hele lørdagen stod igen på kampe for de forskellige hold, spændingen steg flere steder, trænerne styrede tropperne på banen, tilrejsende forældre og familier heppede det bedste de havde lært, for det var nu det skulle afgøres om der skulle spilles i A eller B slutspil om søndagen.

Lørdag aften blev også brugt blandt trænere/ledere på at få en dejlig kold fadbamse der meget fortjent kølede i den stegende varme😊


Søndag morgen… ja hvad kan man sige... det er aldrig fedt at skulle op tidligt og pakke sammen og rydde op efter sig, men klar til fodbold det var spillerne i den grad og der blev kæmpet med de sidste kræfter i alle kampe, nogle med jubelsener som resultat efter en sidste sejr og andre med frustrationer efter et knebent nederlag. Intet… absolut intet kunne dog tage det gode humør fra spillere og trænere der gennem hele weekenden var fulde af godt humør og store smil😊


Afgang mod Frejlev i busserne lidt over 15 og med nu silende regn ankommer de nu trætte og oplevelsesrige børn ved 17-tiden hjemme i Frejlev, modtaget af forventningsfuld forældre der var spændte på at høre om weekendens oplevelser og jeg er sikker på det var noget at fortælle 😊


Ville egentlig ikke fremhæve et enkelt hold, men er bare nødt til det… U8… de mindste vi havde med… de kæmpede sig flot i finalen og vinder den store pokal med de store øre med hjem til Frejlev og St. Restrup IF, og at se de drenge juble og glæde sig over denne flotte pokal… Det er derfor vi skal bruge frivillige i RIF, for at vi kan lave lidt penge, så vi fortsat kan sende vores spillere på kæmpe oplevelser som denne 😊


Vil slutteligt sige en kæmpe TAK til alle Jer Trænere, Ledere, Holdledere, Skaffere, Skafferassistenter… med flere titler… Uden Jer ville det ikke kunne lade sig gøre at lave sådan en weekend for vores fælles børn, så Tusind Tak til Jer alle. I gjorde det fantastisk om det så var første gang I var af sted eller om I har været med før… fantastisk😊


Så vil jeg blot gerne ønske Jer alle en rigtig dejlig sommer og jeg håber vi alle ses igen i RIF efter ferien.

Ulrik

#MedRIFiHjertet

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner