RB+ er tilbage igen
RB+, Rosenhøj Boldklubs ugentlige ekstra træningstilbud, er tilbage igen efter sommerpausen. Hvis man vil sikre sig en plads til efterårssessionerne er der ikke lang tid igen.
Ligesom i foråret er det 10 ugentlige træninger frem mod efterårsferien for blot 400 kr., mens der også denne gang er åbnet op for, at man kan købe fem valgfrie træninger for 250 kr. Her kan man altså selv vælge, hvilke fredagstræninger man har lyst/tid til at deltage i.
RB+ står for en unik chance for fordybelse og udvikling inden for fodbolden for spillere i aldersgrupperne U8-U10. Programmet tilbyder målrettet træning designet til at forbedre tekniske færdigheder, spilforståelse, og personlig udvikling, alt sammen i et miljø, der fremmer glæden ved spillet og samarbejde på holdet.
Skulle du have nogen spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, tøv ikke med at kontakte mig direkte via email buc@rosenhojboldklub.dk eller telefon 81983161.