Prøv Taekwondo i Copenhagen City Taekwondo Klub!

Copenhagen City Taekwondo Klub
18. aug. 2022
Taekwondoens dag

I forbindelse med Taekwondoens dag har du mulighed for at prøve kræfter med Taekwondo som er en Koreansk kampsport med fokus på selvforsvar, slag, spark og blokeringer. I løbet af uge 35 slår Copenhagen City Taekwondo Klub dørene op for nye medlemmer – sammen med resten af landets Taekwondo klubber – og inviterer alle nysgerrige børn og voksne indenfor til et par sjove og aktive timer. Kom alene eller tag én ven eller ét familiemedlem med. Kom og få en god kampsportsoplevelse sammen.

 

Copenhagen City Taekwondo Klub afholder den 4. september kl 10-12 åbent hus, hvor man kan prøve kræfter med Taekwondo, som er en alsidig kampsport for alle.

 

“Vi glæder os meget til at vise Taekwondo frem og lade interesseret fra vores lokalområde prøve kræfter med Taekwondo. Taekwondo er en sjov, fysisk hård og mentalt udfordrende sport, hvor alle kan være med. Så kom alene eller tag venner og familie med, og lad os få et par hyggelige timer sammen,” siger Farooq Rashid, der er træner i Copenhagen City Taekwondo klub.

 

Hvad er Taekwondo?

Taekwondo er en koreansk kampsport og kampkunst som indeholder slag, spark og blokeringer og som både kan dyrkes på motionist- og konkurrenceniveau.

Tae betyder foden der knuser, kwon betyder hånden der knuser og do er en højere mental tilstand, hvilket kort og godt beskriver sporten meget godt.

I Taekwondo træner man meget smidighed for eksempelvis at kunne få foden op i hovedhøjde. Som voksen er smidigheden med til at holde dig fri fra smerter som følge af stive og inaktive muskler.

Der konkurreres – både nationalt og international – i Kyorugi (kamp) og Poomsae (teknik). I Kyorugi kæmpes ved at sparke og slå på modstanderens vest og hjelm (for +12 år). I Poomsae går man tekniske serier som man til stævnerne viser frem foran dommerne, som vurderer ens præstation.

Som Taekwondoudøver opbygger du selvtillid, opnår selvdisciplin, får god kondition og styrke, får gode kammerater og sidst men ikke mindst lærer du at forsvare dig selv!

Hvad er Taekwondoens dag?

Søndag d. 4. september er det Taekwondoens dag, som er en international mærkedag hvor medlemmer, klubber og forbund over hele verden markerer den gode traditionsrige kampsport fra Korea. I Danmark ønsker vi at udbrede sporten og afholder derfor åbent hus i Taekwondo klubberne i forbindelse med Taekwondoens dag.

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Farooq Rashid, der er Cheftræner i Copenhagen City Taekwondo Klub.

tlf.: 53 85 65 64

e-mail: info@cphcitytkd.dk

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner