Odense-dreng er topscorer for Bulldogs

Odense Ishockey Klub
21. feb. 2024

38 point efter 42 runder og intern topscorer i Bulldogs-truppen! Personligt bedste sæson målt på scoringer og assister selvom der resterer 6 runder af grundspillet. Kristian Jensen er selvsagt ikke længere en dreng. 

Han er fyldt 28 år i januar, og har gang i en stærk sæson. Kristian har efterhånden bevæget sig i elite-ishockey i rigtig mange sæsoner.

Men det hele begyndte i Odense Isstadion inden Kristian var fyldt 8 år. Storebror Thomas spillede også i OIK og faderen Ole Jensen var undervejs holdleder i OIK.

 

Allerede i sæsonen 2011/2012 blev det til kampe for Kristian Jensen på Odense Bulldogs og sæsonen efter kom gennembruddet med fuld sæson for Bulldogs. Herefter stod den på hockeygymnasium i Luleå. Kristian spillede U18 og U20 langt oppe i Sverige. Undervejs i Luleå opholdet blev det til 1 SHL kamp. Det blev også til udlån til Piteå i svensk 1.div.

Herefter har Kristian repræsenteret SønderjyskE, Frederikshavn, Herning i Metalligaen inden returen til Odense i foråret 2022. Her har han lagt fornemt på sin point-produktion i begge sæsoner.

Undervejs i junior- og seniorkarrieren er det også blevet til masser af landskampe. Først som sikkert kort på U18 og U20 landshold i en periode, hvor Danmark var blandt de øverste 10 i verden og holdkammerater var Nikolaj Ehlers, Oliver Bjørkstrand, Alexander True. Men også nuværende holdkammerater Markus Jensen, Nicolai Weichel har været med på landsholdsrejsen.

Desuden er det blevet til en del optrædener på A-landsholdet uden dog at være med til VM.

 

Vi tillader os at kippe med det fynske flag over en lokal knægt, som er topscorer på det hold vi holder med!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner