Nyt fra bestyrelsen

Amager Atletik Club
14. mar. 2023

Kære alle medlemmer


Forud for den kommende sommersæson kommer her lidt blandet nyt fra bestyrelsen:


Generalforsamling

I slutningen af februar blev der afholdt generalforsamling i atletikklubben. Der er blevet rokeret lidt rundt og foretaget en enkelt udskiftning - referat er at finde på klubbens hjemmeside.


Klubbens drift

Vigtigst fra bestyrelsens beretning på generalforsamlingen er dog at gøre opmærksom på, at klubben i øjeblikket ikke har en fastansat til at håndtere klubbens drift, løb og stævner. Det betyder, at al arbejde udføres af frivillige, primært bestyrelsen, der også har jobs/studie at passe. Vi gør alt, hvad vi kan få at få det til at køre, men håber på forståelse, at vi er nødt til at prioritere og ikke nødvendig svarer med det samme.


For at holde overblik skal vi bede om, at I altid skriver til amageratletikclub@gmail.com - på den måde kan vi sikre os, at mails bliver håndteret bedst muligt.


Kontingent og sommersæson

I forbindelse med opstart af sommersæsonen (1.4) vil de nye træningstider fremgå af hjemmesiden og Holdsport. Husk at der er påske i den første uge i april, så der er kun træning, såfremt træneren specifikt har meldt noget ud. En stor del af klubbens trænere og ældre atleter er på træningslejr på Tenerife - god tur til jer.


Opstart af sommersæsonen betyder også, at der bliver sendt kontingentopkrævning ud. Opkrævning sker via Holdsport, vores nye medlemssystem, som vi overgik til i december 2022 (og væk fra MinForening). Så modtager I besked om, at I er meldt ud af MinForening skyldes det blot, at MinForening er ved at lukke ned for vores adgang.


På generalforsamlingen blev det besluttet at hæve kontingentet - de nye satser fremgår af referatet fra generalforsamlingen og vil blive opdateret på hjemmesiden. Vi vil sætte stor pris på, at kontingent betales til tiden, så vi ikke skal bruge unødvendig tid på at rykke for manglende betaling af kontingent.


Hjælp din klub / Christianshavnermilen - Tårnby Games

Sidst men ikke mindst skal vi minde om, at inden længe (17.4) afvikles første løb i vores serieløb, Christianshavnermilen, mens den første weekend af maj byder på vores store stævne, Tårnby Games.


Husk at hvis man stiller man op til stævner, er det et krav, at man skal hjælpe til 3 af klubbens arrangementer (elite: 5 arrangementer, deltagere på Tenerife-tur: 4 arrangementer) - og det omfatter Christianshavnermilen og Tårnby Games. Det er helt afgørende for klubbens afvikling af disse arrangementer, at vi har hjælpere - og alle kan hjælpe til. Benyt derfor allerede nu lejligheden til enten at tilmelde jer via Hjælp din klub på Terminslisten eller send en mail til amageratletikclub@gmail.com med besked om, hvilke arrangementer I tilbyder jeres hjælp til.


Udover at det gør en kæmpe forskel for klubben, så er det også en hyggelige måde at hilse på andre af klubbens medlemmer. I forbindelse med Christianshavnermilen slutter vi altid af med at sludre over en sandwich, mens vi rydder op, og til Tårnby Games er der også mad og drikke til de, der hjælper.


Vi ser frem til en aktiv sommersæson.


De bedste hilsner

Bestyrelsen i Amager Atletik Club

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her