Nyhedsbrev juli 2022

Frederikshavn Ishockey Klub
22. jul. 2022

Kære Alle

Sommerferien er over os, og snart er det tid til at skulle på is igen. Administrationen og Bestyrelsen ønsker at sige tusinde tak for den store indsats og det store engagement, som alle har udvist under dette års sommertræning. Der har været en god og stabil opbakning, hvilket viser et godt signal frem mod sæsonen 2022/23. Søndag d. 24. juli indledes FIK Bauer Hockey Camp, hvor vi glæder os til at byde velkommen til en uge med masser af træning samt sociale aktiviteter. Torsdag d. 28. juli afholdes campens “grisefest”, hvor vi håber på tilslutning, især blandt egne FIK-medlemmer. Som nævnt i seneste nyhedsbrev afholdes der søndag d. 7. august standerhejsning, og traditionen foreskriver, at grillen tændes, og der vil blive grillet pølser, ligesom formanden vil byde velkommen til sæsonen, og trænere og ledere vil blive præsenteret. Efterfølgende vil der i lighed med tidligere år være friskøjtning for klubbens medlemmer. Bestyrelsen håber, at medlemmerne vil udvise opbakning således, at vi får skudt sæsonen 2022/23 godt i gang.

I slutningen af august og starten af september er Frederikshavn, som bekendt vært for Kvinde VM. Dette arrangement giver en unik mulighed for at se og opleve Kvinde Ishockey på højeste internationale niveau. Som tidligere annonceret er der mulighed for at tilmelde sig, som frivillig via dette link: https://www.herning.dk/om-komm... Vores aktivitet vil blive påvirket af dette event. Holdsport bliver løbende opdateret således, at du til enhver kan blive ajourført her.

Som en reminder samt yderligere opfølgning på tidligere nyhedsbrev, så vil alle medlemmer fremadrettet betale kontingent månedligt. Alle medlemmer oprettes med Klub-FIK kontingent, som også benævnes Krydsordningen, såfremt det ikke ønskes, skal der sendes en mail til trine@fik.dk vedr. ønsket om ingen Klub-FIK kontingent (Krydsordning). Denne ordning kommer ligeledes i Holdsport, og det forventes at Krydsordningen er implementeret på Holdsport senest 1. august. I forbindelse med forældremøderne vil praktikken blive gennemgået og demonstreret, hvorfor vi håber, at der vil være stor tilslutning til disse. Klub-FIK kontingent har stor værdi for FIK – både for at vi kan afvikle arrangementer, men også for indtjening til klubben – derfor er Krydsordningen afgørende for, at kontingentniveauet kan fastholdes samtidig med at serviceniveauet kan opretholdes og forhåbentlig forbedres til gavn for alle medlemmer. Vi vil gerne opfordre til, at forældre og spillere byder ind på vagterne, når de bliver offentliggjort og er tilgængelige.

Klub-FIK kontingent (Krydsordningen) er yderligere beskrevet via dette link: https://www.holdsport.dk/media...

I FIK er vi stolte af at kunne offentliggøre, at vi har indgået samarbejdsaftale med Rexhockey. I den forbindelse har vi via samarbejdet fået mulighed for, at alle FIK-medlemmer får 5% i rabat såvel i Rexhockey

Butik som på Rexhockey.com. Denne rabat gælder på alle varer, inklusiv allerede nedsatte varer. Rabatkoden er ”FIK5”, og kan anvendes fra i dag. Koden skal indtaste, når man går til kassen og i feltet ”Indløs kupon eller gavekort”. Rexhockey kommer kontinuerligt på besøg, og første gang er allerede på søndag d. 24. juli i forbindelse med FIK Bauer Hockey Camp vil Rexhockey være i Iscenter Nord.

Afslutningsvis vil Administrationen og Bestyrelsen ønske alle medlemmer og frivillige en rigtig god sommer – vi glæder os til, at vi alle snart ses i hallen igen.

På vegne af bestyrelsen 

Mads Aagaard 

Formand FIK

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner