Nyhedsbrev februar 2023

All Stars - Vestsjælland
27. feb. 2023

Bestyrelse, aktivitets- og cykeludvalg er kommet ud af vinterdvalen og har haft de første møder.

Det har resulteret i nye planer for cykeltræning og aktiviteter i 2023, som snarest vil blive lagt på Holdsport.

 

Hvad angår cykeltræning, så er planen i 2023 at bruge Rynkebo som udgangspunkt og derfor flyttes træningsturene til onsdage og søndage, for ikke at konflikte med TRV holdet.  

Vi har af flere omgange forsøgt at finde en løsning på udfordringer til de ryttere som gerne vil udfordres lidt mere i træningen og fortsat fastholde tempo og distance for de ryttere som er til den mere adstadige kørsel. Som noget nyt vil vi derfor i år prøve at indlægge lidt intervaltræning i træningsturene. Det betyder i princippet at dem som gerne vil udfordres lidt mere, bryder ud i en gruppe der kører lidt intervaltræning og herefter vender tilbage til holdet, så vi alle følges hjem. Peter vil fortælle mere om denne træningsform når vi mødes til opstartsturen.

 

Desuden vil vi forsøge at samle nogle ryttere til et par motionsløb. Først Søerne rundt den 4/6 fra Fuglebjerg, med 2 distancer på 45 og 90 km og tilsvarende vil vi planlægge en lignende tur i efteråret.

 

Aktivitetsudvalget har følgende spændende ture og aktiviteter i støbeskeen i foråret:

  • Et spændende jubilæumsarrangement den 12. april
  • Bededagstur i grænselandet den 5 – 7. maj.
  • Cykeltur omkring Bromølle kro og Buerup den 11. maj
  • Cykeltur til Sorø Sø den 21. maj. Én times sejltur med ”Lille Claus”. Parnas ændres til Ateliehuset -mere info på Holdsport senere

 

Vi starter sæsonen op den 26. marts med en lille cykeltur fra Rynkebo, med et efterfølgende informationsmøde og hygge.

 

I vil snarest kunne læse mere om turene og opstartsmødet på Holdsport.

 

Hilsen

Bestyrelse, cykel- og aktivitetsudvalgene 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her