Nyheds update uge 10
Nyhedsbrev
Det er længe siden vi har haft en opsamling, så jeg vil gerne give jer et overblik over de aktuelle initiativer og planer.
Vi har brugt den seneste tid på at færdiggøre vores tøjkollektion. Det har betydet at nogle områder har fået mindre opmærksomhed. Nu vil vi genoptage fokus på disse områder, samtidig med at vi følger og udfører den overordnede køreplan.
I mellemtiden skal I nyde jeres cykel, hinanden og det kommende forårsvejr, som forhåbentligt vil give jer mange gode timer i sadlen.
Rute + hoteller op gennem Tyskland
Vi arbejder sammen med Gislev Rejser om at finde hoteller i Tyskland til vores tur. Gislev oplever pt lidt udfordringer med at få plads på de samme hoteller hele vejen, så vi undersøger muligheden for at ændre ruten lidt.
Det betyder også, at vi skal overnatte på forskellige hoteller på hjemturen, dog indenfor en radius der gør det praktisk for alle. Gislev Rejser har stor erfaring med netop denne form for rejser og selvfølgelig med vores forventninger for øje, så ryttere og supporte får den mest optimale tur og oplevelse.
Supportteamet
Teamet er ved at samle sig, men vi mangler stadigt en håndfuld folk. Endelig ræk ud i jeres netværk. Vi mangler mest af alt folk som vil tage del i vores foodservice (der hvor ryttere fordres).
Supportteamet har online møde her på onsdag kommende uge hvor alle inddrages i køreplanen.
Teamet har samtidig en workshop dag midt i april hvor alle samles hvor roller og kompetencer defineres.
Ryttertøj + tøjsponsorer
De sidste sponsorater er lavet og de sidste logoer er ved at blive sat – vores tøj går nu ”guld”. Ude at sige for meget, så er vores ”salg” af tøjsponsorater gået rigtig fint og hold højdespringerne findes i Nordjylland, Øst- og Vestjylland samt KBH holdet.
Tøjet som i nok alle er spændte på kan ses nederst i opslaget (der vil komme et par småændringer).

Klistermærker:
Vi har fået produceret klistermærker til jer og de ligger klar. For at de kan komme ud at arbejde, vil jeg komme forbi de enkelte landsdele for at dele disse ud.
Generel og nærmere info om prissætning osv. vil blive meldt ud særskilt og snarest.
Content:
Ved godt det er en yderst populær term at smide på bordet, men ”content” er en af de tiltag vi kommer til at bruge lidt mere tid på fra centralt hold. Det handler om at få nogle cases på banen som vi blandt andet kan bruge ifbm. vores personlige indsamling og dermed booste dem.
Endelig ræk ud hvis i har nogle historier (store som små) i gerne vil dele ud af.
Som inspiration kommer der et opslag i weekenden både på Facebook og Instagram som omhandler en familie som har mistet faren. Forventer det kommer på disse sider (i må gerne dele):
https://www.facebook.com/TeamSorg
https://www.facebook.com/detnationalesorgcenter
Folkemødet og ny afdeling i Vejle:
Til folkemødet på Bornholm til Juni kunne vi godt tænke os at vi repræsenterer Team BUS med nogle ryttere. Jeg har blandt andet rakt ud til Jørgen Sørensen (Kap KBH).
Den nye afdeling i Vejle kunne vi også godt tænke os fik noget bevågenhed fra vores kant. Afdelingen starter op i april og den officielle åbning finder sted i august (mere herom).
Til sidst vil jeg gerne takke jer for jeres indsats og samarbejde - det er meget værdsat. Hvis I har nogen spørgsmål eller lignende, så tøv ikke med at kontakte mig.
Mange hilsner,
Anders.
3D model af jeres tøj:
Nordjylland: https://sketchfab.com/Konggaar...
Syd- og Midtjylland: https://sketchfab.com/Konggaar...
Øst- og Vestjylland: https://sketchfab.com/Konggaar...
Fyn: https://sketchfab.com/Konggaar...
Midt- og Vestsjælland: https://sketchfab.com/Konggaar...
KBH: https://sketchfab.com/Konggaard/collections/team-bus-kbenhavn-2023-663f2dd6352c473aafce2b1b2576e0c2