Nye boldstørrelser for U8 & U9 fra den kommende sæson

Langt flere U8 og U9 børn kan opnå bedre mestring af bold og få større spilleglæde.
Ændringerne i boldstørrelser er foretaget på baggrund af en række analyser af håndboldspillet samt på baggrund af grundige diskussioner i en faggruppe. Nedenstående punkter giver et indblik i de faglige vurderinger, der ligger til grund for ændringerne på de enkelte årgange:
- U8: En håndbold i str. 00 i skum. Denne bold er indført i sæson 2023/2024 på baggrund af test. Den er pt. den bedste progression frem mod overgangen til læderbold. Børnene kan klemme fast om skumbolden, og den opleves som mindre farlig end læderbolden. Det har især betydning for målvogterpositionen, da børnene spiller på minibanen og skud mod mål kommer fra en relativ kort afstand.
-
U9: En håndbold i str. 00 i læder. Denne bold er indført i sæson 2023/2024 på baggrund af test. På kortbanen vil børnene komme til at kaste og modtage bolden over længere afstande end på minibanen, og derfor anbefales den mere kontrollerbare læderbold i str. 00. Skuddet mod målet kommer fra en længere afstand, så læderbolden vil heller ikke opleves lige så farlig, som den kan på en minibane. Bolden har også gode drible-egenskaber.
Vil du gerne blive endnu klogere på ovenstående, så klik på linket her https://www.dhf.dk/boern-unge-...