Ny weekendvagt i AB
At kalde Jakob et nyt ansigt i klubben er måske en sandhed med modifikationer, da han er fast inventar på klubbens 3. senior hold i fodbold. Derfor kender Jakob også anlægget, og ved hvordan det er at komme her som spiller, dommer og modstander. Det er en vigtig opgave for en weekendvagt, at være velforberedt og tage godt imod alle. Mange gæster hovedsageligt AB i weekenderne, og derfor er weekendvagten klubbens ansigt udadtil. Vi sætter af samme grund en ære i, at serviceniveauet er højt, og man tager ejerskab på de opgaver som der foreligger.
Jakob erstatter Villads, som er taget på højskole, og vi er derfor glade for, at weekenden-teamet igen er fuldtalligt. Weekendvagterne tæller Emil, Mads og nu altså Jakob, som efter oplæring skal løfte opgaverne alene i denne weekend for første gang.
Vi hilser Jakob velkommen, og ser frem til at han og det øvrige team er med til at løfte de mange opgaver på anlægget, når der i weekenden er masser af aktivitet.
