Player_slider

Klubnyheder

Ny sæson i Gentofte Volley - nu også med Ramasjang Familievolley
GentofteVolley - 15. aug. 2021

Udover den helt nye volleyaktivitet for de 3-6årige og deres forældre har klubben volleyballhold for stort set alle.

I august måned slår Gentofte Volley dørene op til hallerne for alle klubbens hold og spillere. Og som noget helt nyt startes i september et hold for de mindste (3-6 år). De spiller ”Ramasjang familievolley” – og deres forældre kan være med. Endnu et volleyballspil, som er tilpasset en særlig aldersgruppe, så dagens lys sidste år.

 ”Det er små sjove boldlege, hvor børnene tumler. Forældrene deltager aktivt i boldlegen. Så det er fornøjeligt samvær med bevægelse, hvor forældrene godt kan få lidt sved på panden”, fortæller Gentofte Volleys formand Ulrik Hesse. ”Mange børn i Gentofte har allerede har prøvet Ramasjang-spillet. Vi har introduceret det i nogle børnehaver, bl.a. i Brobækhus Børnehave, så vi regner med stort fremmøde i Gentoftehallen lørdag formiddag til september.”.

I øvrigt har Gentofte Volley også i den nye sæson hold for stort set alle, uanset køn, etnicitet og spillemæssigt niveau – fra nybegyndere mellem 3 og 80 år til A-landsholdsspillere. Kidsvolley er for de 7-12årige, mens teenvolley – eller bare ungdomsvolley - er for de 13-19årige. Mange øvede ungdomsspillere deltager også i kampe og turneringer for voksenhold.

Spil og træning foregår hovedsageligt i Kildeskovshallen, hvor Gentofte Volleyarena findes, og i Gentoftehallen i Gentofte Sportspark. Men klubben har også aktivitet i hallen i Byens Hus på Hellerupvej, i Rygaards Skoles hal og i hallerne på Gl. Hellerup og Ordrup gymnasier i forbindelse med klubbens gymnasieprojekt.

De fleste af holdene er kønsopdelte. Men en del hold er mix-hold – der er både mixede turneringshold og mixede motionshold. Visse hold er tilpasset for ”nye i Danmark” eller udenlandsk talende i øvrigt, f.eks. det delvist lukkede russisktalende hold. Få overblik over alle holdene på klubbens hjemmeside gentoftevolley.dk.

Gentofte Volley har flere hold, som er oprettet i samarbejde (partnerskab) med organisationer og institutioner, f.eks. 60+ holdet i samarbejde med Ældre Sagen i Gentofte og holdene på gymnasierne. 

Telefontid

Mandag til fredag fra kl. 9.00 til 12.00

Er du medlem, forældre eller træner og har brug for support

5386 0222

Er du admin der ønsker support? Eller har du spørgsmål til Holdsport som foreningssystem, priser, funktioner, opsætningshjælp mv.

5370 2022

Adresse

Holdsport.dk ApS
Graven 3
8000 Aarhus

Følg os på
Er du på udkig efter et alt-i-et medlemssystem?
Holdsport gør livet lettere for alle i foreningen i form af:
Nem og gratis SMS/Email-kommunikation på tværs af hold og afdelinger
Bevar al medlemsdata i én og samme platform, som kan tilgås lige ved hånden via mobilapp
Få overblik over fremmødestatistik, medlemshistorik og medlemsbetaling
Opkræv medlemskontingent automatisk og bliv fri for lange restancelister
Opret klub
Gør som 1.234.000 andre og opret dig hos Holdsport