Player_slider

Klubnyheder

Nedlukning af træning med fysisk fremmøde
Holbæk eSport - 17. dec. 2021

Hej alle!


vi har lige fået denne besked fra DGI og lukker derfor ned for alle aktiviteter med fysisk fremmøde frem til den 5 januar 2022. Vi må følge udviklingen og se hvad der sker. Skulle perioden blive forlænget, vil vi igen melde ud og så vidt muligt lægge træning online. 


mvh. 

Thomas Oxbøll

Formand

Holbæk eSport


Emne: Indendørs idræt bør aflyses indtil den 5. januar


  Kulturministeriet anbefaler, at idrætsforeninger aflyser deres indendørs idrætsaktiviteter indtil den 5. januar, hvor børnene forventes tilbage i skole.  Fredag den 17. december meldte Kulturministeriet en række corona-restriktioner og anbefalinger ud, som også berører idrætten.  Ministeriet kommer blandt andet med en opfordring om, at idrætsforeningerne aflyser deres indendørs aktiviteter (ikke udendørs) i juleferien. Det vil sige fra søndag den 19. december klokken 08.00 og indtil den 5. januar, hvor planen er, at børnene igen begynder i skole.   DIF og DGI har hele vejen igennem corona-krisen opfordret sine foreninger at følge de anbefalinger, som kommer fra myndighederne, og det gør de to organisationer også denne gang. Det er DIF og DGI’s klare forventning, at de indendørs idrætsaktiviteter kan genoptages den 5. januar.   Restriktioner og krav  Ud over anbefalingen om aflysning af indendørs idrætsaktiviteter, så er der også kommet to konkrete restriktioner, som rammer idrætten:  - Eliteidrætten kan stadig fortsætte, men nu uden tilskuere på lægterne. Denne restriktion gælder ligeledes fra søndag morgen, men løber frem til den 17. januar.  - Der er krav om, at alle over 12 år bærer mundbind eller visir, når de opholder sig på en idrætsfacilitet som idrætshaller, træningscentre og svømmehaller. Dette gælder også frem til den 17. januar. De endelige retningslinjer er ikke udarbejdet, men DIF og DGI antager, at der kommer til at gælde de samme retningslinjer som sidst, da der var krav om brug af mundbind, hvor udøvere, instruktører mv. var undtaget.  Kompensation og tilskuere Politikerne forhandler netop nu om hjælpepakker. DIF og DGI presser i den forbindelse på for at sikre midler, som kan hjælpe de foreninger, der som følge af opfordringen til at holde julepause mister penge på fx aflysning af camps mv.  Der er desuden en klar forventning om, at klubber vil kunne søge kompensation for de manglende tilskuerindtægter, ligesom det tidligere har været tilfældet, når der har været indført tilskuerbegrænsninger.   Mandag eftermiddag er DIF, DGI og andre i de berørte sektorer blevet indkaldt til møde med Kulturministeriet. Her vil ministeren give en status på de aktuelle restriktioner og kompensationsordninger, og der er mulighed for at stille spørgsmål.  På dgi.dk/corona vil information om anbefalinger og restriktioner løbende blive opdateret – blandt andet når der kommer præciseringer og Q & A’s fra Kulturministeriet.   Med venlig hilsen DGI
 

Telefontid

Mandag til fredag: 9.00 - 12.00

Er du medlem, forældre eller træner og har brug for support

5386 0222

Er du admin der ønsker support? Eller har du spørgsmål til Holdsport som foreningssystem, priser, funktioner, opsætningshjælp mv.

5370 2022

Adresse

Holdsport.dk ApS
Graven 3
8000 Aarhus

Følg os på
Er du på udkig efter et alt-i-et medlemssystem?
Holdsport gør livet lettere for alle i foreningen i form af:
Nem og gratis SMS/Email-kommunikation på tværs af hold og afdelinger
Bevar al medlemsdata i én og samme platform, som kan tilgås lige ved hånden via mobilapp
Få overblik over fremmødestatistik, medlemshistorik og medlemsbetaling
Opkræv medlemskontingent automatisk og bliv fri for lange restancelister
Opret klub