Meddelelse vedr. modstander på træningslejr
Vi er som klub for nyligt blevet bekendt med, at et af vores ungdomshold har spillet en træningskamp mod et russisk hold, da de i uge 7 var på træningslejr i Tyrkiet.
Dette er selvfølgelig noget, som vi tager skarpt afstand fra, da det på ingen måde er i tråd med vores holdninger, vores støtte til Ukrainsk Venskabsforening Gladsaxe, samt de sanktioner som overordnet er indført overfor Rusland.
Vi har håndteret sagen internt, og lægger os fladt ned og beklager den dårlige dømmekraft, der blev udvist i situationen.
I AB bakker vi naturligvis op om alle politiske og sportslige sanktioner, der er taget ifm. de forfærdelige handlinger, som foregår i Ukraine. Vi arbejder på at sikre, at vores ledere altid er klædt godt på i forhold til AB’s værdier for bl.a. at sikre, at det aldrig sker igen.
Akademisk Boldklub
Formand
Ulrik Rasch
Skulle der i forbindelse med ovenstående være spørgsmål, kan disse rettes til formand Ulrik Rasch, mobil 40455731.