Lidt om situationen i Bavnehøjhallen mht temperaturen
Kære alle,
Som flere af jer har bemærket og informeret mig om, så er der usandsynligt koldt på Bavnehøj i øjeblikket. Der er målt mellem 8 og 12 grader, hvilket er for koldt for både jeres medlemmer og ansatte på kontorerne.
Umiddelbart er det en kombination af, at ventilationen kaster kold luft ud samtidig med, at der mangler varme i radiatorerne. Vores drift er, sammen med Københavns Ejendomme (KEID), ved at afdække præcis hvor problemet ligger. Der har været foretaget nogle små justeringer henover den seneste måned, hvilket desværre ikke har hjulpet. KEID er kommet på banen og i går har der været et større arbejde med ventilationen, og dette har vist hjulpet lidt. I dag tjekkes der op på varmen i radiatorerne og hvad der kan gøres her.
Vi gør hvad vi kan for at få lidt mere varme på.
Med venlig hilsen
Kristine Schwenningsen
Idrætskonsulent
Bavnehøj Idrætsanlæg