Landsholdsugen er slut

Odense Ishockey Klub
11. feb. 2024

Der har virkelig været gang i landsholdene i alle hjørner af ishockeyverdenen. For de danske landshold blev det vel knap bestået.

A-landsholdet spillede 2 kampe i Tyskland, hvor landstræner Mikael Gath roste angrebsspillet. Og det var der grund til. 11 mål på 2 kampe. Danmark slog Norge 6 – 4, men tabte finalen til Frankrig med 4 – 5. Patrick Russell fra svenske Linköping var flyvende med 3 point mod nordmændene og 4 point mod franskmændene. I det hele taget var spillerne fra SHL og DEL ret skarpe på pointstatestikken.

 

Hos kvinderne Esbjerg værter for en 4-nationers turnering med deltagelse af Italien, Polen England og Danmark. Danmark vandt 2 kampe (mod Polen og England) og tabte til Italien. Julie Oksbjerg nettede mod briterne om lørdagen og om torsdagen havde Maria Peters scoret mod Polen. En vældig positiv overraskelse set herfra var, at unge Olivia Ranum fra Aalborg scorede 4 mål på tre landskampe. Heriblandt et hattrick mod Polen.

 

U18 spillede ligesom kvindelandsholdet på hjemmebane i denne uge. Flemming Greens tropper var hårdt matchet mod Letland, Norge og Østrig. At det blev til 3 nederlag (hvoraf det sidste var efter straffe) var næppe forventningen. En gruppe af 2007-spillerne fik vist deres værd. Bulldogs-spilleren Tobias Villadsen fik scoret. Som skrevet tidligere var de to tidligere OIK’ere Markus Jakobsen og Oliver Kristensen med for Danmark.

 

Ude i Europa spillede det ukrainske U18 landshold 4 hårde landskampe. Med på holdet var Yuilian Tovkach, topscorer for OIK’s U18. Ukraine slog faktisk både Japan og Tyskland samt tabte 2 kampe til Slovakiet (i regulær samt forlænget tid). Spændende om den dygtige spiller kan tage turen med helt til VM i april.

I OL-kvalen var der A-landsholdsminutter til sidste års topscorer på OIK’s U20 Maksim Lovkov for det estiske landshold. De har spillet første etape af OL-kvallen, og det blev endestation for esterne.

 

Omvendt er en anden Odense-favorit, Igor Merezhko, videre med det ukrainske A-landshold efter dramatik med 3 – 2 efter straffe mod Polen og 2 andre sejre i deres gruppe. I eftersommeren spiller de næste etape.

 

 

Spændende at følge de mange spillere i forårets landskampe

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner