Julehilsen fra Team All Stars

All Stars - Vestsjælland
13. dec. 2022

Kære alle Team All-Stars medlemmer

(Formanden har ordet)

Endnu et år er gået og vi nærmere os igen med hastige skridt julen. Siden Team All Stars startede I 2019 har foreningen udviklet sig fra ganske få medlemmer til i dag at omfatte omkring 120 medlemmer.

Hvert år afvikles med stor succes og tilslutning et antal større arrangementer, hvor cykling og socialt samvær går hånd i hånd. Men vi må ikke glemme cykling og cykeltræning, som er et af de grundlæggende elementer i vores forening og samvær. Bestyrelsen og cykeludvalget arbejder derfor fortsat på at optimere træningerne, så flere for lyst og mulighed for at deltage i de ugentlige træningsture.

Den 31. oktober blev der afholdt generalforsamling i Rynkebo. Aftenen forløb i en hyggelig stemning, hvor der blev aflagt beretning, regnskab og afholdt valg til bestyrelsen samt div suppleanter. I kan se konstitueringen nedenfor.

Vi har i efteråret haft fuld gang i træningen, hvor vi blandt andet har haft en cykeltur i Jyderup med nogle gode bakker. Året sluttede vi af med en tur til Marielyst i Helsingør. En tur på 125 km i flot vejr på nær den sidste time, som foregik i regnvejr. Det gjorde ikke så meget for vi vidste at der ventede en kold øl og en god middag og ikke mindst hyggeligt samvær med vores ledsager.

Besøg på Mette Maries køkken holdt vi den. 22. november, hvor vi var 40 deltager til hyggeligt samvær, god mad og drikke. Der blev også afholdt lotteri over de flotte præmier, som forskellige sponsor havde givet og der blev et overskud på 2.640 kr., som der vil blive doneret til Børnecancerfonden.

Spinning i vinterhalvåret har været en udfordring at få planlagt, da vi ikke har kunnet få tider, som vi plejer. Der arbejdes fortsat på at kunne få stablet noget på benene og evt. efter nytår.

 

Konstituering af bestyrelsen 2022

Formand:                            Sten Jacobsen

Næstformand:                    Peter Albrechtsen

Kasserer:                             Else-Marie Kristensen

Sekretær:                            Michael Carlsen

Medlemmer:                       Mette Rabølle

                                             Marianne Tollund Jacobsen

                                             Poul Buur

 

Udvalg

Aktivitetsudvalg:                Mette Rabølle, Poul Buur og Ole Olsen

Cykeludvalg:                       Sten Jacobsen, Peter Albrechtsen, Gitte Stefansen og Michael Carlsen

Service:                               Marianne Tollund Jacobsen

 

 

 

Aktiviteter og cykeltræning i 2023

Aktivitetsudvalget er trukket i arbejdstøjet og har lavet en plan for næste sæson. Cykeludvalget vil komme med en plan efter nytår, hvor vil komme nogle nye tiltag for træningen.

26. marts                               Sæsonstart med en kort cykeltur og efterfølgende informationsmøde.

5.-7. maj                                St. Bededagsferien – Tre dages cykeltur i Sønderjylland. 2 overnatninger.

21. maj                                   Cykeltur til Sorø - Sejltur på Sorø Sø.

11. juni                                   Bakketur omkring Bromølle Kro. Med ledsagere og spisning på kroen.

25.-27. august                       Cykeltur til Mols Bjerge.

24. september                       Sæsonafslutning. Cykeltur Havnsø – Vindinge Bakker.

Uge 47                                    Vi besøger igen Mette Maries Køkken.

 

Alle medlemmer og deres familie ønskes en glædelig jul, samt et godt nytår. Vi ses til forårets træninger.

Team All Stars Formand, bestyrelse og udvalg

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner