Håndbold: Flot resultat ved Special Olympics i Kolding

Akademisk Boldklub
23. maj. 2022

AB Håndbold Special drog fredag afsted mod Kolding, hvor de stod overfor en spændende udfordring til Special Olympics Idrætsfestival, som langt om længe kunne afholdes efter 2 års ventetid.

Over 1100 deltagere skulle hen over weekenden dyste i forskellige idrætsgrene. Idrætsfestivalen er et breddeidrætsarrangement for alle personer over 16 år med særlige behov, og alle uanset sportsligt niveau kan udtages. Festivalen var den 8. af sin slags, og skal næste gang afvikles i Frederikshavn i 2024.


Efter en flot åbningsceremoni, som også havde deltagelse af H.K.H. prinsesse Benedikte, så skulle de spændte AB-spillere i kamp. AB kæmpede bravt, og fik nogle virkelig flotte resultater undervejs. I række B2 var de endda det hold, som lukkede færrest mål ind af alle, og samtidig var det næstmest scorende. Dog var rækken og kampene meget tætte, med der er ingen tvivl om at de dygtige AB-spillere kan se tilbage på turneringen med stolthed over en flot 4. plads.


Humøret var højt, og spilleglæden var helt i top hos truppen. Med 8 spillere i truppen til at spille 10 kampe, så var det også en flok trætte spillere, som søndag vendte retur til AB’s anlæg på Skovdiget. Der var været grinet og kæmpet, samt mødt en masse andre håndboldspillere fra de forskellige modstanderklubber.

Stævner som disse lærer man en masse af, og der er ingen tvivl om, at der vil blive arbejdet endnu mere på træningsbanen blandt de flittige spillere fra AB Håndbold Special.

Stort tillykke med den flotte indsats til både trænere og spillere! Det er en fornøjelse at følge med på sidelinjen! 😊

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner