Håndbold: Birgitte overtager formandsposten

Akademisk Boldklub
23. mar. 2023

Der er flere nye ansigter i håndboldbestyrelsen, og her der et meget velkendt et af slagsen på formandsposten. Birgitte Ranch har mange forskellige kasketter på allerede, og er nu i spidsen for håndboldafdelingen.

Birgitte kommer med frisk energi, og har nogle gode fokusområder.

- Rekruttering og fastholdelse af vore fantastiske trænere og spillere i klubben er nogen af mine fokusområder. Vi vil også kigge på hvordan kan vi skaffe flere spillere til de aldersgrupper og hold, hvor vi mangler spiller. Eller om vi kan lave holdfællesskaber med andre klubber for de aldersgrupper, hvor vi ikke har nok spillere til at stille hold, ligesom vi har gjort med Damesenior.


- Jeg kunne godt tænke mig at vi styrker samarbejdet på tvær af sportsgrenene i AB og måske kigger på at lave nogle aktiviteter/arrangementer på tværs af klubben.


I forbindelse med Corona-tiden, der var håndbold den sportsgren i AB-regi, som havde det klart sværest med de mange restriktioner. Derfor kigges der også på nye tiltag. - Vi har i forlængelse af VM i håndbold lavet en kampagne til at erhverve nye spillere eller få gamle spillere tilbage til AB. Vi vil fortsætte disse kampagner, så vi kan få flere spillere til klubben samt sikre at vi har hold i alle aldersgrupper. AB håndbold har indført en tøjpakke til nye medlemmer, som de får ved indmeldelse samt 3 måneders gratis kontingent.


Birgitte er ikke i tvivl om at håndbold kan noget unikt, og at det er en sport for alle aldre.

- Først og fremmet fordi det er en holdsport, og sporten fremmer sammenhold og fællesskab. Man bidrager hver især med unikke kompetencer til holdet.


- Det er især det sociale og alle de oplevelser man får sammen som et hold, der gør det rigtig sjovt at spille håndbold. De ture AB håndbold tager på hvert år ryster spillerne godt sammen, og man får nogle oplevelser for livet. Desuden kan man får mange nye kammerater ved at spille til håndbold.


- Jeg har selv spillet håndbold i mange år og spiller stadigvæk på Old Girls holdet i AB. Det er helt sikkert det sociale vi har sammen på holdet, der gør det unikt for mig at spille håndbold. Og så må vi ikke glemme at selvom vi nu spiller Old Girls, så stiller vi stadigvæk op for at vinde hver gang.


På den korte bane er der også flere spændende ting på tapet i håndboldafdelingen

- Vi har vores sædvanlige Påske Cup ture for alle ungdomshold, hvor vi deltager som mange hold som muligt til samme stævne, så vi kan styrke sammenholdet på tvær at håndboldafdelingen.


- Der er også et dommerkursus for alle medlemmer d. 21. maj i AB hallen. Vi havde et lignende dommerkursus i efteråret 2022, som var en stor succes, og som har medført, at vi har nogle fantastiske døm-selv dommere bland vores ungdomsspillere og trænere.


Stafetten gives videre fra Rasmus Nielsen, som har haft formandsposten i 6 år, med mange gode minder. En stor indsats fra Rasmus, som også fortjener anerkendelse med blandede tider at se tilbage på.

- Det har været 6 spændende år, men også udfordrende især under Corona, hvor håndboldafdelingen var hårdt ramt. 


- Jeg vil derfor nok særlig se tilbage på opbakningen fra vores medlemmer, hvor mange blev i klubben, på trods af, at klubben som resten af landet var nedlukket. 


- På trods af Corona og svær periode herunder synes jeg håndboldafdelingen i dag står et godt sted og med gode muligheder for at udvikle klubben og forhåbentlig få endnu flere medlemmer de kommende år. 


- Jeg er meget tryg ved at overdrage tøjlerne til Birgitte. Jeg helt sikker på at hun vil gøre det rigtig godt som formand for klubben. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hun både vil være god til at tænke på hele klubben og samtidig stå fast og kæmpe for de ønsker og visioner vi har håndboldafdelingen. 


- Generelt er der en lidt ændret bestyrelsessammensætning, som Rasmus her beskriver - Kort fortalt er Søren og Casper kommet ind. Det håber og tror jeg vil give et løft, idet de begge både er fagligt dygtige og har godt drive. Derudover er de også begge trænere i klubben og har derfor fingeren på pulsen i forhold til ønsker fra spillere og forældre, hvilket vi måske tidligere har manglet lidt.


- Ud af bestyrelsen går Jonas Bak som har gjort en kæmpe indsats i alle de år jeg har været formand. Hans bidrag vil helt sikkert blive savnet. Derudover har vi rykket lidt rundt på rollen i bestyrelsen, som kan ses på hjemmesiden. Så alt i alt synes jeg bestyrelsen står godt rystet til den kommende sæson. 


Vi ser frem til at følge med på sidelinjen!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her