Håndbold: AB's U11 håndbolddrenge på tur

Akademisk Boldklub
20. apr. 2022

8 af vores super dygtige U11 drenge har i påsken taget en lille tur til Skive til Hancock Cup. For mange af drengene var det første gang, de var afsted til stævne. Turneringen startede med to relative simple kampe mod Aars og Nr. Søby, hvor nogle af dem, der plejer at spille med andetholdet, fik spillet sig ind på holdet, og alle fik en fornemmelse af, hvordan det er med stævnekampe. Dagen blev rundet af med en puljefinale mod FIF, hvor det fra kampens start var tydeligt at se, hvem der havde 6 mand på bænken, og hvem der havde 1, og vi måtte gå til pause nede med 9-5. I anden halvleg lykkedes det os at tage tempoet ud af kampen ved at løbe hurtigt retur og give Elias de bedste muligheder for at trække gardinet ned. Efter en super fighter-halvleg endte kampen 15-14 i AB’s favør og med førstepladsen med i købet.


Andendagen i A-slutspillet startede med en storsejr over Maribo 2, inden puljefinalen mod Aars 1 skulle spilles. Det blev en meget defensiv affære, hvor Emil kunne udligne til 8-8 med et enkelt minut igen, og en redning i den anden ende gav rigtig gode betingelser for en semifinaleplads. En sidste sejr over TIK, hvor igen mange af de yngre fik mere spilletid, sikrede os en semifinale og revanche mod Aars.

Også i denne kamp (semifinalen) var der trukket et jerntæppe ned foran det grønne mål med et bundsolidt forsvar og en hel igennem fantastisk Elias mellem stængerne. Efter at have været bagud det meste af kampen sluttede de 2x15 min med stillingen 11-11, og vi skulle i forlænget spilletid. Drengene rykkede endnu tættere sammen i bussen, og Asger kunne trække et straffekast, som Storm konverterede. Det blev overtidens eneste mål efter Elias’ strafferedninger nr. 4 og 5 i kampen, en af dem en griber, og så var en finaleplads i hus. I finalen mod Maribo 1 var kampen helt lige i lang tid, men til sidst i anden halvleg løb de grønne tør for energi og kreativitet, og vi måtte se os slået af et på dagen til et bedre hold.

Kæmpe tillykke med en rigtig flot andenplads til alle drengene!

Hilsen Mikkel og Mikkel

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner
En uforpligtende gennemgang af systemet
Book en tid her