Gul feber ved Kr. Helsinge Strand lørdag 2. juli

Kirke Helsinge Idrætsforening
4. jul. 2022


Tour de Strandvejen

Lørdag d. 2. juli afholdt KHI i samarbejde med KHI's Venner sin Tour de France-fest ved Kr. Helsinge Strand for enden af Falkensøvej, og det endte med at blive meget velbesøgt og langt større, end "projektgruppen" oprindeligt havde forestillet sig. Et forsigtigt bud fra projektgruppen lyder på 1500-2000 gæster, men umuligt at vurdere.

I hvert fald blev det til en gul folkefest på og langs den brakmark, som Karl Abkjær Kristensen (på billedet nedenfor) fra Kr. Helsinge havde stillet til rådighed for foreningen til Tour-fejringen. Pladsen på marken blev hurtigt fyldt op af  mennesker - både nuværende og tidligere medlemmer af foreningen, andre lokale og sommerhusgæster samt folk, der var kommet langvejsfra for at deltage i cykelfesten.

Det blågule KHI-telt var sat op med salgsboder med drikkelse, kage, slik og is, hvor der var stor travlhed. Også ved grillen, hvor folkene fra Mindegård grillede pølser og kyllingespyd, var der stor travlhed og til tider lang kø. Kaffevognen "Nil's Univers" var også at finde på pladsen, hvor der blev langet div. slags kaffe, milkshakes og bubble tea over disken.

I Sportigan Høngs bod mærkede de for alvor "den gule feber" sprede sig, for deres flotte Tour-t-shirt, som kostede blot 50 kr., blev revet væk, og de måtte tilbage i butikken i Høng Centret for at lave flere tryk til t-shirts, inden de kunne starte salget op igen. Der blev solgt ca. 300 t-shirts i alt til de mange mennesker, der lige skulle have et gult minde med hjem fra dagen.

En stor tak til alle sponsorer, samarbejdspartnere og frivillige

Projektgruppen vil gerne takke alle, der har været med til at gøre arrangementet muligt, dvs. først og fremmest Karl Abkjær Kristensen for at have lagt mark til og støtteforeningen KHI's Venner, der gjorde det muligt at få en storskærm til arrangementet.

Dernæst en stor tak til alle vores øvrige sponsorer og samarbejdspartnere:

- Danske Bank & DGI Midt- og Vestsjælland

- ScanEstate

- Multi-Tech A/S

- Rosenvængets Selskabslokaler

- PIT Hegn v/Palle Clausen

- Mindegård v/Simon Larsen

- Sportigan Høng

- Nil’s Univers

- Høng Antenneservice

- Helsingehus Frugtplantage

- Bjergsted Slagteren

- JK Energi A/S

- Min Købmand Stillinge Strand v/Jim Samuttis

- Jakob Abkjær Hansen

- Lene Keinicke & Niels Sørensen

- Dennis Bundgaard

Og sidst men ikke mindst en STOR tak til alle de frivillige i og uden for foreningen, der har knoklet og hjulpet med at gøre klar til Tour-festen.

I "Galleri" under menupunktet "Om klubben" øverst på hjemmesiden er der en masse stemningsbilleder fra dagen.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner