GOG Håndbold er begejstrede over lokal opbakning

GOG Håndbold
10. okt. 2022

Selvom GOG Håndbold er en etableret klub med mange medlemmer og hold for alle aldre, er de begejstrede for støtten fra Energi Fyn og FynskSupport, der gør en forskel for klubben.

Oure og omegn støtter igen i år med et stort beløb til GOG Håndbold. Klubben modtager hele 41.350 kroner. Et beløb, der kommer fra lokale, som gennem sponsorordningen, FynskSupport, har valgt at støtte idrætsforeningen via deres gas- og elregning.

"Det er er med stor ydmyghed, vi igen i år takker for den store lokale støtte. Det fortæller os virkelig, hvor meget de lokale i Oure og omegn tænker på os. Det er meget værdifuldt for os, siger bestyrelsesmedlem i GOG Håndbold, Niels Kildelund, og understreger, at støtten varmer i det samlede budget. De trofaste kunder hos Energi Fyn, som hvert år støtter klubben, er med til at holde liv i os som klub, men også i vores talentudvikling. Det gælder fra vores børnehold og op til de mange voksenhold. Støtten hjælper os fra sæson til sæson, fordi vi ved aldrig, hvor mange medlemmer, der til- og udmelder sig", siger Niels Kildelund og uddyber. 

"Vi drømmer om, at vi her i klubben kan blive ved med at spotte og udvikle nye talenter, og at vi kan blive ved med at tilbyde vores mange hold. Vi har en god klub, og det vil vi blive ved med at værne om", lyder det fra Niels Kildelund.

1,5 million kroner til fynske fællesskaber

I alt er mere end 500 fynske klubber og foreninger med i FynskSupport, og i år udbetaler Energi Fyn samlet 1,5 million kroner til de mange klubber og foreninger.

Det er 12. år i træk, at det andelsejede energiselskab Energi Fyn giver penge til fynske fællesskaber og dermed støtter den gode energi på Fyn. Siden 2011 har Energi Fyn samlet udbetalt mere end 10 millioner kroner til det fynske foreningsliv.

"Fællesskaber gør en stor forskel for os. Og i fællesskab kan vi gøre en forskel. Derfor mener vi, at det er vigtigt at værne om vores lokale klubber og foreninger på Fyn, som på hver deres måde er værdifulde for os alle. Med FynskSupport støtter vi klub- og foreningslivet bredt på Fyn og på tværs af aktiviteter", fortæller Finn Andersen, kommerciel direktør hos Energi Fyn og fortsætter "som andelsselskab betyder det meget for os, at vi gennem FynskSupport kan give noget tilbage til vores andelshavere og støtte op om de mange værdifulde fællesskaber, der findes på Fyn. Mange klubber og foreninger har på grund af corona haft det meget vanskeligt igennem de seneste år. Derfor er FynskSupport-støtten ekstra vigtig i de her år", siger Finn Andersen.

Alle kan være med til at støtte det fynske foreningsliv, og det vel at mærke uden at det koster ekstra. Hvis man køber el eller gas gennem FynskSupport, så støtter man en fynsk klub eller forening efter eget valg. Energi Fyn giver 2 øre/kWh el og 6 øre/m3 gas til den klub, som man ønsker at støtte. Hver aftale giver således klubben cirka 100 kroner ekstra hvert år.

Man behøver ikke selv at være medlem af en klub eller forening for at være med i FynskSupport. Både familie, venner og lokale virksomheder kan tilmelde sig og dermed støtte lokalsamfundet og foreningslivet på Fyn.

FynskSupport – værd at vide:

  • Det koster ikke noget at vælge FynskSupport.
  • Med en FynskSupport-aftale får man el og naturgas til Energi Fyns attraktive markedspriser.
  • Energi Fyn giver 2 øre/kWh el og 6 øre/m3 gas til den klub, som man ønsker at støtte. Hver aftale giver klubben cirka 100 kroner ekstra hvert år. 
  • Man behøver ikke selv at være medlem af den klub eller forening, man vil støtte.
  • Man behøver ikke selv at bo på Fyn for at vælge FynskSupport.
  • FynskSupport kræver ikke ekstra installationer. Man får sin el og naturgas, præcis som man plejer.
  • FynskSupport støtter alle former for fællesskaber. Fra idrætsforeninger til teaterklubber og forsamlingshuse.
  • Læs mere på www.fynsksupport.dk

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner