Fundraiser søges
Slagelse Håndboldklub søger frivillige forældre til en gruppe, der vil arbejde med at afdække og ansøge fonde, legater, kommunale puljer etc. til gavne for vores forening. Det er et nyt område i Slagelse Håndboldklub, så der findes ikke en historik på opgaven. Vi håber, at der blandt vores store forældregruppe er en ildsjæl eller to, som måske fra deres hverdag har en erfaring, der på den måde kan komme til at glæde børn, unge og seniorer i håndboldklubben. Bestyrelsen har gjort et lille forarbejde for at kunne vise nogle af de muligheder, der ligger på dette område. Vi vurderer, at der her er gode muligheder for at sætte et positivt aftryk på klublivet og klubbens drift og dermed gøre en god klub endnu bedre. Kunne du have interesse i at høre mere, så kontakt os gerne.
De bedste hilsner Slagelse Håndboldklub
Formand Hans-Jørgen Bruno Hansen
hj@hjbh.dk