Player_slider

Klubnyheder

Forældre/barn skøjteskole - 12 uger gratis kontingent
Silkeborg Ishockey - 9. okt. 2021

Vi har fået midler til at give 100 nye medlemmer gratis skøjteskole i 12 uger.

 

TILMELD - KLIK HER: TILMELDING TIL GRATIS FORÆLDRE/BARN SKØJTESKOLE

Hvorfor deltage i Skøjteskole?

Skøjteskolen er et sjovt og aktivt tilbud i Silkeborg, hvor I som børnefamilie hygger jer og har det sjovt sammen, mens I lærer at stå på skøjter. 

SILKEBORG SKØJTELØBERFORENING udbyder både ishockey og kunstskøjteløb og der vil være instruktører fra begge grene af foreningen.

Silkeborg Skøjteløberforening står klar både i og uden for isen med mange frivillige hjælpere, trænere og hjælpetrænere. 

Vi har plads til 100 nye medlemmer på isen, så tag gerne familien og naboerne med. 

 

Hvad er skøjteskole?

Skøjteskolen er et 12 ugers forløb, hvor vi 45 min. hver lørdag formiddag laver sjove øvelser og forhindringsbane på isen. 

 

Målet er at lære basis skøjteteknikker og at kunne begå sig sikkert på isen, samtidigt med at vi har det sjovt. 

 

Skøjteskole er den sjoveste måde at tilbringe en lørdag formiddag på og så lærer du oveni købet samtidigt at stå på skøjter.   

 

Hvem kan deltage på skøjteskole?

Skøjteskole er primært målrettet børnefamilier med børn fra 3-års alderen og op, men det er også muligt at deltage uden resten af familien, hvis du er over 8 år (børn under 8 år skal være ifølge en voksen på isen).

 

Sådan er en træning på Skøjteskolen opbygget:

1) Du ankommer i skøjtehallen 20-30 min. inden din træning og får hjælp af frivillige til at finde den skøjte der passer dig. (Du kan vælge mellem en kunstskøjte og en ishockey skøjte).

2) Vi starter samlet på midten af isen, siger velkommen og præsenterer dagens frivillige. (Der vil altid være én hovedansvarlig træner og derudover 4-6 øvrige hjælpere på isen).  

3) Vi går i gang med Is-forhindringsbanen, som består af forskellige stationer, hvor du på en legende måde lærer, forskellige basis skøjte teknikker.

4) Sidst rydder vi op og slutter fælles af.

 

Det praktiske:

Periode: 

Start lørdag d. 16/10-2021. Sidste gang lørdag d. 8/1-2022, hvor vi slutter træningen af med gratis rundstykker og kaffe/juice i Loungen. (vi holder fri lørdag d. 1. januar 2022)

 

Tilmelding: 

Vær sikker på, at få del i de 100 gratis medlemskaber og tilmeld dig og din familie allerede nu. Du tilmelder dig ved at klikke på "tilmeld" i den røde bjælke overfor. 

Har du ikke tilmeldt dig på forhånd, kan du gøre det elektronisk via hjemmesiden ved fremmøde (vi står klar til at hjælpe dig).

 

Sted:

Skøjtehallen i Silkeborg sportscenter, Århusvej 45 8600 Silkeborg. (Parkering - kør højre rundt om sportscentret, så kommer du til de parkeringspladser SSF bruger. Her er der direkte indgang til skøjtehallen og vores omklædningsrum.)

 

Tid: 

Selve træningen på isen er kl. 09:00-09:45 (Det er dog nødvendigt at du møder i god tid (20-30 min inden), da det tager tid at få fundet de rigtige skøjter og få den snøret korrekt) 

 

Sikkerhed:

Vi tager sikkerheden alvorlig. Derfor skal du have hjelm, finger hansker på og elastik i håret, hvis du har langt hår. Uden hansker og hjelm kommer du ikke på isen:-) Vi har lidt til låns, men ikke nok til alle.

 

Pris: 

Vi har modtaget midler fra genstartspuljen til 100 gratis kontingenter til Skøjteskolen. Derfor er skøjteskolen gratis. 

 

Normal pris: 

- 330 kr. Enkelt medlemskab (over 8 år, eller ekstra børn i følge familie tilmeldt på familie kontingent)

- 650 kr. Familie kontingent (op til 4 pers. fra samme husstand. Minimum én voksen)

 

Skøjter: 

Klubben tilbyder gratis lån af skøjter de første to gange (dvs. lørdag i uge 41 og uge 42). Herefter kan du fra gang til gang leje skøjter for 25,- pr par.

 

Måske har du i løbet af skøjteskolen fundet ud af, at der er en ishockeyspiller eller en kunstskøjteløber gemt i dig? 

Hvis du efter de 12 uger på Skøjteskolen, har lyst til at fortsætte med at stå på skøjter, har du mulighed for at fortsætte på et af klubbens øvrige tilbud. Det gælder uanset om du er barn, ung eller voksen, så har vi tilbud der matcher dig. Den sidste træningsgang inviterer vi alle i loungen til et afslutningsmøde, hvor vi præsentere de oplagte muligheder i klubben herfra.   

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Telefontid

Mandag til fredag fra kl. 9.00 til 12.00

Er du medlem, forældre eller træner og har brug for support

5386 0222

Er du admin der ønsker support? Eller har du spørgsmål til Holdsport som foreningssystem, priser, funktioner, opsætningshjælp mv.

5370 2022

Adresse

Holdsport.dk ApS
Graven 3
8000 Aarhus

Følg os på
Er du på udkig efter et alt-i-et medlemssystem?
Holdsport gør livet lettere for alle i foreningen i form af:
Nem og gratis SMS/Email-kommunikation på tværs af hold og afdelinger
Bevar al medlemsdata i én og samme platform, som kan tilgås lige ved hånden via mobilapp
Få overblik over fremmødestatistik, medlemshistorik og medlemsbetaling
Opkræv medlemskontingent automatisk og bliv fri for lange restancelister
Opret klub
Gør som 1.257.000 andre og opret dig hos Holdsport